Advertisement
I et indlæg på omkring en god halv times tid, vil man kunne høre historien om torvets udvikling gennem tiderne.Fra det oprindelige torv, hvor der på stedet i mange år forinden lå en frådstenskirke med tilhørende kirkegård, og frem til det torv vi kender i dag.
Der fortælles om hvordan reformationen i 1500´tallet fik den første store indflydelse på udviklingen, og om hvordan de enevældige konger satte deres præg på begivenhederne.
Senere var det private initiativer og donationer, der i høj grad påvirkede udviklingen, som kulminerede i starten af 1900’tallet, hvor torvet i store træk fik sin nuværende form og størrelse.
Efter historiefortællingen bliver der sikkert god tid, hvis nogen vil ha’ uddybet detaljer.
Hvor: Det hvide telt på Stændertorvet
Hvem: Kurt Buchtrup er indfødt Roskildenser med en stor forkærlighed for byens historie.
Efter at ha’ forladt de erhvervsaktives rækker, bruger han en del kræfter på at opdyrke de lokalhistoriske emner, og efterfølgende formidles disse ofte på hjemmesiden www.roskildesudvikling.dk
Hjemmesiden benyttes af mange ligesindede med interesse for byens historie – ikke mindst historierne om de gamle ejendomme i hovedgaden. Dertil indeholder hjemmesiden et væld af informationer i form af gamle kort, litteratur m.v., og den er udformet således, at den også kan benyttes som hjælp til dem, som på egen hånd vil grave sig ned i de tilgængelige elektroniske arkiver.
De mere end 20.000 opslag om måneden vidner om, at mange benytter sig af mulighederne.
En del vil sikkert huske Kurt Buchtrup bl.a. fra hans tid som direktør for Bikuben – først i Algade 24 og senere på Stændertorvet – hvor han i øvrigt startede som elev i den gamle Roskilde Sparekasse i 1963
Den helt særlige interesse for torvet blev jo ikke mindre af bankbygningens beliggenhed, og ikke mindst udsigten, og så følger der en særlig opgave med direktørjobbet i forhold til Stændertorvet, og det vil blive forklaret i forbindelse med fortællingen.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Stændertorvet , Roskilde, Denmark
