Advertisement
Sorten Muld indtager Skråen og fejrer 30 års jubilæum den 20. februar 2026! Vi er tilbage i april 1996. København er Europæisk Kulturby, og det nyetablerede orkester, Sorten Muld rejser med CatLink fra Aarhus til hovedstaden for at spille sin første live-koncert.
Ingen ved endnu, at bandets debut ”Mark II” og efterfølgeren ”III” på trods af den umulige blanding af middelalderballader og electronica, vil opnå stor gennemslagskraft, og bliver en genredefinerende inspirationskilde i mange år frem.
”Et gennembrud af dimensioner” skrev information om Sorten Mulds debut på avisens forside. Bandet troede ikke helt selv på det dengang.
Nu er 30 år er gået, og musikken har vist sig så slidstærk, og publikum så trofast, at orkesteret har besluttet at tage endnu en tour rundt i landet i foråret 2026 for at markere jubilæet.
Sorten Muld anno ’26 spiller stadig med samme nerve og nysgerrighed, som da de for første gang gav de nordiske middelalderballader elektrisk stød tilbage i slut-90’erne.
Siden dengang, har mellemøstlige instrumenter naturligt fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab og givet nye nuancer til deres helt unikke univers. Den nye lyd af norden - og den nye lyd af Sorten Muld.
På scenen møder vi Ulla Bendixens nærværende sang i centrum for det bredtfavnende 6 mands-orkester. Nye og gamle sange mellem hinanden i en orkestrering, der bevæger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflængende udbrud.
_________
SUPPORT: BEACHPREY + THE BASEMENT PROJECTS
Når Sorten Muld indtager Skråen den 20. februar, er det med lokale Beachprey og The Basement Projects som support 👏
➡️Beachprey
Beachprey blev født i et jam efter midnat,
Med inspiration fra en gaffeltruck og bobcat
Deres arbejdsmoral er fra det høje nord
Der hvor de røvtunge riffs bor
Hvad mon der sker?
Når Beachprey spiller på scenen her
Det kan blive godt eller gå helt galt
Sjældent helt normalt
Bas, tromme og guitar
Det alt hvad vi har
Alt andet må publikum opdage
Vi gør ikke alt for at behage
➡️The Basement Projects
The Basement Projects – garage, blues og rock direkte fra undergrunden
The Basement Projects blander 60’ernes og 70’ernes garage, blues og surf med et moderne twist – råt, levende og uperfekt på den helt rigtige måde. Musikken bliver skabt i en kælder under en børnehave i Aalborg, hvor alt kan ske, og intet bliver poleret.
Live kan The Basement Projects tage mange former – fra solo til fuldt band – men du kan altid regne med stramme grooves, laidback stemning og masser af nerve fra scenen.
Glæd jer til at opleve disse to lokale bands, når de spiller aftenen igang! 🎸
_________
Billetsalg i Salling (Aalborg), Skråens Billetsalg (torsdag kl. 15-17) samt på Billetlugen.dk 🎫
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Skråen, Kjellerups Torv 1, 9000 Aalborg, Danmark, Aalborg, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











