Sofie Malmborg om Bargums Synder og 1700-tallets København // Christianshavns Bogfestival 2021

Sat Jun 19 2021 at 03:00 pm

Christianshavns Beboerhus | Copenhagen

Christianshavns Bogfestival
Publisher/HostChristianshavns Bogfestival
Sofie Malmborg om Bargums Synder og 1700-tallets K\u00f8benhavn \/\/ Christianshavns Bogfestival 2021
Advertisement
Tag med på en rejse tilbage til 1700-tallet, når debutantprisvinder Sofie Malmborg fortæller om sin roman ’Bargums Synder’, der sidste år blev tildelt Bogforums debutantpris. Den anmelderroste historiske roman handler om den danske storkøbmand Frederik Bargum, der handlede med tømmer, tobak, hvalbarder og mennesker, som han solgte som slaver i Dansk Vestindien.
Bargums synder er er baseret på den sande historie om købmanden Frederik Bargum (1733 - 1813). Christianshavn udgør en vigtig kulisse for fortællingen, som handler om det københavnske borgerskab i 1700-tallet, dansk kolonihistorie og komplicerede relationer mellem børn og deres forældre. Det er på Christianshavn, at Frederik Bargum som ung kommer i lære i sin onkels tømmerhandel, der har pakhus i Bådsmandsstræde, og det er her, han senere drikker rom med de engelske købmænd, der inspirerer ham til at starte et slavehandelskompagni.
Det vurderes, at danske skibe transporterede mere end 100.000 afrikanere over Atlanten til et liv i slaveri. Med udgangspunkt i romanen vil Sofie Malmborg fortælle om Frederik Bargums rolle i den transatlantiske slavehandel, om researcharbejdet, der gik forud for romanens tilblivelse, og om slavehandlens tilknytning til Christianshavn.
Sofie Malmborg er uddannet som antropolog fra Københavns Universitet sommeren 2020. Hun har skrevet for flere forskellige medier og var for en kort bemærkning i lære som gartner på Assistens Kirkegård i København. Her hørte Sofie Malmborg for syv år siden om 1700-tallets foretagsomme handelsmand Frederik Bargum, og siden har hun interesseret sig for hans liv og forsket i hans historie, som romanen Bargums synder er inspireret af.
Fotograf: Tine Harden
PRAKTISK INFORMATION
• Arrangementet afholdes iht. de gældende retningslinjer for kulturrelle arrangementer med siddepladser
• Der er begrænsede pladser, og du skal have billet
• Er du forhindret i at komme på dagen bedes du melde afbud, så andre kan få glæde af billetten
• Du skal fremvise gyldigt coronapas samt ID ved fremmøde
• Vi beder dig møde op i god tid og vise hensyn.
• Når du går og står skal du have mundbind eller visir på
• Vi tager forbehold for de gældende corona-retningslinjer, og vi forbeholder os retten til at udsætte, aflyse eller rykke arrangementet i tilfælde af ændrede eller nye coronarestriktioner
• Vær opmærksom på at dette arrangement foregår på Christianshavns Beboerhus og der hører en valgfri drikkevare med i prisen på 40 kr.
CHRISTIANSHAVNS BOGFESTIVAL 2021
Arrangementet er en del af
Christianshavns Bogfestival 2021, som er et samarbejde mellem en række lokale kulturinstitutioner og foreninger på Christianshavn. Bogfestivalen har eksisteret siden 2004, og præsenterer hvert år litteraturoplevelser i nye rammer. Under temaet ’Intet menneske er en ø’ ønsker Christianshavns Bogfestival i 2021 at vende blikket mod verden omkring os og mod os selv. Med litteraturen som rejseguide inviterer vi publikum på en tour til både nære og fjerne verdener, og vi belyser fiktionens evne til at skabe rum for drømme, eskapisme og refleksion.
Læs mere og se det fulde program for Christianshavns Bogfestival 2021:
bibliotek.kk.dk/christianshavns-bogfestival-2021
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, Copenhagen, Denmark

Tickets

DKK 47.99

Sharing is Caring: