Advertisement
Titel: Fra aften til morgenDuoen Nynne&Marie inviterer publikum med på en musikalsk rejse gennem døgnets overgange. De bevæger sig fra aftenens eftertænksomhed til nattens melankoli, gennem skumringens gyldne time og frem mod morgenlyset.
Gennem værker af bl.a. Schubert, Clara Schumann, Strauss og Ólafur Arnalds bliver menneskets følelsesliv fortalt gennem et potpourri af stemningsbilleder – fra aftenens og nattens melankoli og eftertænksomhed til morgenens håb og daggryets fornyelse.
Publikum vil få en intim og sanselig koncertoplevelse, hvor disse stemningsbilleder udfoldes i mødet mellem sopran og klaver, og hvor musikken sætter toner på menneskets indre landskab og bruger naturen til at afspejle livets cyklus.
Om Nynne&Marie
Duoen Nynne&Marie er en klassisk duo, der med deres passion for liedkunstens musikalske dybde åbner døren til den klassiske musiks fascinerende verden. De to musikere optrådte for første gang sammen i Mørdrup Kirke for seks år siden. Siden da har de optrådt i flere nordsjællandske og københavnske kirker samt ved kulturelle begivenheder.
Marie er sangstuderende på Det kongelige danske Musikkonservatorium, mens Nynne – udover sin baggrund som pianist – også arbejder med kommunikation i danske kirker.
Sammen forener de faglighed, musikalitet og en dyb kærlighed til den klassiske musik.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Asminderød kirke, Præstevej 1, 3480 Fredensborg, Danmark, Hillerød, Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.






