Advertisement
Sko/Torp er et af 1990’ernes absolut største danske orkestre – blandt andet fordi radioerne ikke kunne slippe orkestrets vellyd. Det, det hele handler om for Sko/Torp, er det organiske og gennemarbejdede.Derfor er debutens sange uopslidelige og står lige så flot i dag som dengang. “Get Ready”, “Loser’s Game” og ikke mindst titelsangen “On A Long Lonely Night” er skrevet ind i den danske musikhistorie, og Sko/Torp har aldrig haft problemer med at spille dem eller nogle andre af deres mange gamle hits, for som Søren Sko siger: “Vi elsker sangene, de er en del af vores bagage, og publikum vil gerne høre dem, så selvfølgelig spiller vi dem.”
Netop den respekt for publikums ønsker er meget sigende for Sko/Torp. De vil gerne glæde deres mange fans ved at spille de gamle sange, men det er lige så vigtigt for dem at vise, at de er i evig bevægelse ved at præsentere noget nyt – sange som er indspillet sideløbende med den omfattende turnévirksomhed.
Søren Skos melodifornemmelse og knivskarpe vokal samt Palle Torps sans for afbalancerede arrangementer har ført dem rundt på en on going tour på landets mange spillesteder.
“Der er for få sange i dag, hvor man kan høre, at det er levende mennesker, som spiller. Vi vil have, at det skal lyde godt og organisk” siger Søren Sko.
Oplev Sko/Torp på Baltoppen LIVE i efteråret 2024.
305,-
Siddepladser ved caféborde.
Dørene til salen åbner kl. 19:00.
Koncerten varer 75 minutter uden pause.
Menu i Baltoppen LIVEs café (serveres fra kl. 18:00): 2-retters menu: Bresaola med marinerede champignons og tomattoast med hvidløgscreme og balsamicoglace + Kalvefilet med årstidens grøntsager, kartoffeltårn og portvinssauce. 265,-
OBS. Bestil menu mens du køber dine billetter, eller online via vores hjemmeside senest 9. oktober kl. 12:00.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Baltorpvej 20, 2750 Ballerup, Denmark, Baltorpvej 20, 2750 Ballerup, Danmark,Ballerup, Herlev, Denmark
Tickets