SHOWCASE PÅ RUST: Al Jacobi + Reitzel + SAARBAR

Thu May 19 2022 at 08:00 pm

RUST | Copenhagen

RUST
Publisher/HostRUST
SHOWCASE P\u00c5 RUST: Al Jacobi + Reitzel + SAARBAR
Advertisement
Den 19. maj inviteres der til et brag af en aften med spændende acts og en garanteret fed oplevelse når SAARBAR, Reitzel og Al Jacobi hver især går på scenen og deler ud af deres fantastiske musikuniverser.
Billetter kan købes via link eller i døren!
// Al Jacobi
Al Jacobi tog under sit borgerlige navn Rune Mørch sine første skridt i musikbranchen som en del af hiphop-duoen Stigma. Siden producerede han for danske navne som Angående Mig, WOLFF og Mund De Carlo. I 2019 valgte Rune at realisere sin evige drøm og gå solo med sit engelsksprogede alias Al Jacobi. Det er siden blevet til udgivelsen af debut-albummet “Confider’s Guilt”, en titel som Årets Nordjyske Sangskriver, support-jobs for Lord Siva og SAVEUS og nu en forestående Tysklands-turné.
Al Jacobi er desuden på nuværende tidspunkt den eneste rapper i verden, der optræder med de nyligt udviklede MiMU Gloves - et gestikulationsstyret instrument, der lader ham vise sine egenskaber på scenen som både rapper og producer. Al Jacobi er selvtillid, charme og intet hår. Med kække linjer og opfindsom produktion maler han et billede af en generation midt i sin egen selvmodstridende identitetsdannelse. Det usagte italesættes som et knust spejl, vi kan se os selv i.
// Reitzel
Tilbagelænet, intellektuel rapmusik spækket med følelser - det er Reitzel. Den 20 årige Joachim fra Farum som har brugt flere år på at fordybe sig i lyrik og produktioner, og ud af det er Reitzel blevet skabt. Kærligheden til ordene kommer til udtryk gennem hans stilede og tilbagelænede flows og catchy hooks. For Reitzel er musikken et frirum, hvor han kan udfordre og udfolde sig selv, og her får hans indre perfektionist et rum til at nørde produktioner og ordspil.
Reitzels tekster er velovervejede, ærlige og udfordrende og som lytter spidser man øre allerede efter første linje. Han fokuserer på at fortælle historier om sit eget liv pakket ind i lyrisk bobleplast, og han går op i ikke at være noget, han ikke er. Derudover er Reitzel et organisk projekt, som også skal være med til at inspirere andre.
I 2020 udgav Joachim sin første single “Hvem Ellers” med Mark De’Spot, og den blev vel modtaget af streaming. Og siden har han udgivet en del singler og en EP. I dag arbejder han med producerne Mathias Kjeldgaard og Jonas Boesby.
//SAARBAR
SAARBAR deler sine inderste følelser gennem sin musik. Det gør hun for at få sine lyttere til at mærke sig selv. Med skiftende taktarter og kreative produktioner leger hun med, hvad der ligger inde for poppens grænser. På scenen føler hun musikken gennem klaverspil inden hun folder sig ud i moderne dansekoreografier. SAARBAR er et soloprojekt af Sarah Raaberg, som er producer, sangskriver og danser.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

RUST, Guldbergsgade 8, Copenhagen, Denmark

Tickets

Discover more events by tags:

Art in Copenhagen Literary-art in Copenhagen

Sharing is Caring: