Advertisement
Glæd dig til at opleve en af Danmarks største sangere og sangskrivere.__________
DØRE: 19.00
KONCERT: 20.00
ENTRÈ: 220,-
__________
Sebastian Wolff har i det sidste år markeret sit nye projekt i eget navn på eftertrykkelig vis med både fire enestående numre og hele tre turnéer. Nu står han klar til næste træk i efteråret 2025 med en turné bestående af håndplukkede spillesteder.
Når Sebastian Wolff ikke har travlt med at fortrylle lyttere og publikum i front for mægtige Kellermensch, så skriver han sange. Og han skriver mange af dem. Så mange, at dem vi får at høre i Kellermensch-regi kun er toppen af isbjerget.
I foråret 2024 inviterede Sebastian for første gang publikum med ned i skrivebordsskuffen på en turné, der ramte 17 danske byer. Turnéens anden del, der forløb i årets vintermåneder, er netop afrundet.
Her teamede Sebastian op med et nyt hold af dygtige musikere og publikum kunne opleve kvartetten spille en smuk blanding af sange fra de tre Kellermensch-albums i nye fortolkninger og sange af andre kunstnere, der har gjort et særligt indtryk. Og så selvfølgelig en hel del solomateriale.
Med projektet i eget navn udgav Sebastian Wolff en EP med fire solosange. Den landede på gaden i januar.
Kellermensch har turneret i det meste af Europa og høstet en masse ros fra publikum og anmeldere. Både bandets andet album “Goliath” og tredje album ”Capitulism” viste en Wolff, der bevægede sig længere ind i kroppen, med både smertefulde og personlige fortællinger.
Vi glæder os til at se dig <3
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Radar, Karen Wegeners Gade 6,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets