Advertisement
🌐 Sæt et kryds i kalenderen den 05.02.26ARKEN åbner udstillingen:
55.6° North – ARKENs samling
📍55.6° nord er den breddegrad, som ARKEN ligger på midt på den københavnske Vestegn. Sætter man en nål her i en globus og drejer den, kommer man forbi Baltikum, Polen, Ukraine, Rusland, det nordlige Kina, Alaska, Canada og England, før man er tilbage ved Norden.
Herfra stiller forårets store udstilling af nordisk samtidskunst i ARKENs samling spørgsmål om den verden og virkelighed, som vi lever i lige nu. Det er en tid, hvor geopolitiske forskydninger forandrer regionens forhold til USA og Rusland, og hvor meget er under forandring. Men hvad er det, der forandrer sig? Hvordan oplever vi det globale fællesskab? Og hvad søger vi i de nordiske traditioner, ideer og kulturer?
⌻ Program til åbningen af 55.6° North
᭼ 18.00 Anna Gunvor B2B Heva Vaupel (DJ)
᭼ 18.30 Staka (live)
᭼ 19.00 Åbningstale ved Dorthe Juul Rugaard
᭼ 19.30 Vilde Tuv (live)
᭼ 20.00 Jessie Kleemann (performance)
᭼ 20.30 Anna Gunvor B2B Heva Vaupel (DJ)
᭼ 21.30 Tak for i aften
Udstillingen er fuld af sprækker og åbninger, der lukker os ind og ud af det nordiske. Kunstnerne er alle fra den nordiske region eller knyttet til den. De har globalt udsyn. Identitet og magt, velfærd og forbrug, natur og klima er noget af det, der optager dem.
På 55.6° North udforsker samtidskunsten et bredt felt af kunstneriske udtryk og praksisser – fra det rituelle og mytiske til det rå, kropslige og politiske.
Udstillingen præsenterer oplevelsesrige og inspirerende værker af bl.a. Olafur Eliasson, Elmgreen & Dragset, SUPERFLEX, Inuuteq Storch, Emilia Bergmark og mange flere.
_____
Foto: Emilia Bergmark, Verdens Ende, Landscape. Foto: Scott Raby
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Skovvej 100, 2635 Ishøj, Denmark, Skovvej 100, 2635 Ishøj, Danmark, Brøndby, Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.





