Advertisement
Aarhus Kammerorkester opfører Franz Schuberts mesterværk Winterreise i en moderne version for kammerorkester og barytonsolist og med fokus på mentalt helbred 🎶 ✨Depression er en af de psykiske sygdomme, der på verdensplan forekommer flest tilfælde af. På trods af dette er det stadig et tabubelagt emne, som der sjældent tales højt om. Så hvordan får vi sat fokus på emnet, når ord fejler?
“Winterreise” er et værk, der netop belyser dette emne. Det er fortællingen om en ensom rejsendes følelsesmæssige færd gennem et koldt og fjendtligt vinterlandskab. En fortælling om at være alene med sine tanker og følelser, når man virkelig har brug for støtte og omsorg - og noget som de fleste mennesker kan spejle sig i.
Værket, som oprindeligt er skrevet for sang og klaver, bliver i denne version opskaleret til en udgave for et kammerorkester på 10 musikere, transskriberet af komponist Magnus Plejdrup, for at intensivere de klanglige nuancer – og dermed følelser –, som musikken kan skabe. Koncerten opføres ganske gratis på Fairbar i starten af det nye år i en intim og nærværende stemning, hvor vi alle kollektivt befinder os midt i den mørkeste og koldeste tid på året.
- og så bliver der måske også plads til en lille fællesskål eller to undervejs 🍻☕
Med os på scenen er den eminente sanger, Mikkel Baungaard Thomsen, som med sin baggrund som operasanger og skuespiller vil lede publikum gennem den dramatiske historie på en autentisk og inkluderende måde, samt dirigent Johanne Sofie Bech Madsen.
-----------
Program:
Franz Schubert: Uddrag fra “Winterreise" (1827) (transskription: Magnus Plejdrup)
-----------
Medvirkende:
Barytonsolist: Mikkel Baungaard Thomsen
Dirigent: Johanne Sofie Bech Madsen
Aarhus Kammerorkester
-----------
Koncerten produceres i samarbejde med og med støtte fra: Fairbar Aarhus, Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond og William Demant Fonden
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Fairbar, Klostertorvet 6, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus