Advertisement
Rasmus Littauer, der har base i København, er artisten bag anmelderroste albums under navnet School of X. Her har han skabt sit eget kollektiv med et lignende etos, og bevæger sig i de samme cirkler som Mø, Noah Carter, Liss, og Yangze. Sammen med sine tre brødre, har Rasmus Littauer færdedes på den københavnske pulserende musikscene, hvilket har formet ham til den artist, han er i dag. Han har desuden tourneret i Danmark og verden rundt som live trommeslager for MØ, The Minds of 99 og The Asteroids Galaxy Tour, som har taget ham til steder som Coachella og Sydney Opera House. Undervejs fandt han sin egen stemme, som blev starten på School of X.Ligesom det københavnske eksperimentelle pop-kunstkollektiv fra 60’erne – hvorfra han låner sit navn – fortsætter Rasmus Littauer med at gå kompromisløst til værks for at udforme sin
unikke stil af alternativ pop på hver af sine udgivelser. Det hårde arbejde er ikke gået ubemærket hen, og School of X har høstet international anerkendelse for sin kraftfulde alternative pop, der er gennemsyret af melankoli. NPR’s Stephen Thompson bemærkede, hvordan “Littauer’s arty inspirations and aspirations don’t drown out his pop sensibilities”.
På scenen forvandler Rasmus Littauer sine udgivelser til en dynamisk optræden, der balancerer mellem højenergiske udbrud og ømme, intime øjeblikke.
Karoline Funder
Den danske singer-songwriter, Karoline Funder, bevæger sig i et organisk og guitardrevet lydunivers, der sonisk trækker inspiration fra den amerikanske indiefolk-scene. Tematikkerne i Funders musik er stærkt farvet af en følelsesmæssig og relationel uro. Med sin undrende og ærlige sangskrivning indfanger hun den intense kompleksitet, der findes i vores nære relationer; hun synger om de usagte ting, der går os på og gør os bange – og om hvordan vi knytter os til og bliver afhængige af hinanden.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
VoxHall, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets