Saraste & Mahlers 9. | DR Koncerthuset

Sat Nov 12 2022 at 02:00 pm

DR Koncerthuset | København

DR Koncerthuset
Publisher/HostDR Koncerthuset
Saraste & Mahlers 9. | DR Koncerthuset
Advertisement
Mahlers Symfoni nr. 9 reflekterer over livets mirakel og prøvelser, samtidig med at den viser os vej mod lyset efter døden. Det er ikke afskedsmusik, men en vandring gennem livet, afspejlet med enorm skaberkraft af geniet Gustav Mahler og her dirigeret af den finske mester Jukka-Pekka Saraste.
I sit sidste værk tager Gustav Mahler afsked med det, han elskede mest: Musikken og kærligheden. Han ser døden i øjnene, men fyldes samtidig af en stærk livsenergi over den evighed, han kigger ind i. Et stort paradoks, som bliver udtrykt med overvældende styrke i en af de mest forunderlige symfonier, der nogensinde er komponeret.
”Jeg ser alt i et nyt lys”, skrev Mahler i et brev, mens han arbejdede på sin symfoni. ”Jeg er i den grad i bevægelse; det ville slet ikke undre mig, hvis jeg pludselig mærkede en ny krop.” Denne genfødsel gør Mahlers 9. Symfoni til meget mere end sørgemusik – det er en rejse gennem livet, fuld af glød og intensitet.
Koncerten dirigeres af Jukka-Pekka Saraste fra Finland, et af Nordens største musiknavne, som de senere har knyttet meget tætte bånd til DR Symfoniorkestret. ”Intuition og intellekt bliver perfekt forenet”, har det engelske musiktidsskrift Gramophone skrevet om Jukka-Pekka Saraste fortolkninger af Mahlers musik.
Koncerten kan også opleves den 10. november 2022 klokken 19.30.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

DR Koncerthuset, Ørestads Boulevard 13, København, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: