Advertisement
Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!De populære bøger ”Sallys Far” er udgangspunktet for Louise Schouw Teaters skønne forestilling med masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke og sange komponeret af Sigurd Barrett & Eskild Dohn. I forestillingen møder vi Sally, hendes spøjse lillebror, Eddie, hendes ven, Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far, der ikke er helt som andre fædre.
Humoren rammer hele familien, der bliver masser at grine af og snakke om bagefter. For bag fars fis og ballade, er der selvfølgelig også alvor, som vækker eftertanke hos både store og små.
Forestillingen er baseret på bøgerne om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen udgivet af først forlaget Turbine og dernæst forlaget Carlsen. Bøgerne er et kæmpehit blandt danske børnefamilier, som ikke kan få nok af de sjove historier om far, Sally og Eddie (og altid leopardmønsterklædte og krølhårede mor).
Holdet bag
Medvirkende: Morten Bo Koch, Marianne Gonnov Bøgelund, Christian Damsgaard og Mikkel Moltke Hvilsom
Iscenesættelse: Louise Schouw
Scenograf: Niels Secher
Dramatisering: Gunvor Reynberg
Musik: Sigurd Barrett & Eskild Dohn
Koreograf: Rebekka Lund
Lysdesign: Kristian Spech
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers, Denmark, Fåpudset.Dk, Sven Dalsgaards Plads, 8900 Randers C, Danmark, Mygind, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.








