Advertisement
Sæt kryds i kalenderen og kom med til Church & Chill i Sct. Jørgens Kirke den 17. marts 2026. Her venter en aften med tre stærke danske navne der bevæger jazz’ens og electronica’ens univers. Alle tre artister har spillet sammen, både på plade og live. Denne aften kan du opleve Rumpistol og Cecilie Strange sammen, derefter Cort Lunde, hvorefter aftenen afsluttes med alle artister på scenen.Rumpistol
Rumpistol har fået brancheros og anmelderstjerner fra diverse nationale og internationale medier, samt musikalske sammenligninger med komponister som Nils Frahm og Max Richter.
Rumpistol er bl.a. kendt for sin klavertrilogi og ikke mindst hans elektoniske værk “Mere Rum”, som i år fejrer 20 års jubilæum.
Rumpistol bevæger sig i mødet mellem elekronisk, jazz- og neoklassisk musik. Rumpistol har gennem årene optrådt i bl.a USA, Mexico, Kina og Brasilien, og er blevet spillet på BBC af både Gilles Peterson og hedengangne John Peel. Han udgav i maj 2025 sit niende album “Nebula”, som fik 5 stjerner i GAFFA, der skrev, at “idéerne, kompositionen, arrangementerne og forløsningen, ja, produktionen – er solid, stilsikker og stærk.”
Cecilie Strange
Cecilie har været nomineret i 5 kategorier til Danish Music Award Jazz i 2021 og 2023. Derudover har hun været nomineret 4 år i træk til Carl Prisen: 2021,2022, 2023 & 2024 som Årets komponist i Jazz, og vandt med gruppen.
Udover at være en fantastisk solo-artist, spiller Cecilie Strange også i duo’en KALEIIDO med Anna Roemer, som i 2024 vandt Carl Prisen (Årets Komponist Jazz), for albummet “Places”, som Rumpistol også var en del af.
Hendes seneste album “Beech” fik 5 stjerner i Gaffa og Politiken dryssede 5 hjerter udover release-koncerten i Brorsons Kirke.
Cort Lunde
Hvordan lyder det, når man oversætter Flora Danica, havets molekyler eller et designikon til musik? Det spørgsmål stiller den dansk/norske duo Cort Lunde, og deres svar er et jazztronica-univers, hvor trompet, bas, elektronik og feltoptagelser smelter sammen til sanselige lydlandskaber.
En dyrepasser i Aalborg Zoo opsummerede det sådan:
“Cort Lunde lyder som Palle Mikkelborg, der møder Radiohead.”
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Sct. Jørgens kirke, Folkekirken Aabenraa, Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa, Danmark, Aabenraa, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.





