Advertisement
Subhuset præsenterer ROCK THE REGION 2025 i Holstebro, lørdag d. 12. april. Rock The Region er i foråret 2025 tilbage på landevejen med stop i syv byer i det midtjyske i løbet af april og med afslutning på SPOT Festival d. 2. Maj i Aarhus.
Som publikum kan du glæde dig til korte, intense møder med seks artister, som leverer det bedste de har.
// Fri entré! //
Dørene åbner kl. 19 - koncerterne starter kl. 20
Oplev:
Hungry Boy – Holstebro (Indie/alternativ/rock)
Elle Ace – Horsens (Neo Soul)
Mira Solis – Silkeborg / Aarhus (Neo-soul / pop)
Anastasia – Randers (Pop, Country, Indie, Singer-Songwriter)
Mawne – Skive (RnB, Hiphop, Pop)
Krammer - Herning (Soul/RnB/jazz/pop)
Rock The Region er det bedste af det nye fra regionen. Det er en turné, et fællesskab og en måde at invitere dig indenfor, der hvor det hele begynder.
Følg det hele på www.facebook.com/rocktheregiondk
__________________________________
Bandpræsentationer:
Hungry Boy – Holstebro (Indie/alternativ/rock)
Johannes, under navnet Hungry Boy, skiller sig ud med sin evne til at skrive enkle men dybtgående sange, der fortæller ærlige historier fra hverdagen. Musikken er underspillet, følelsesmæssigt ladet men samtidigt jordnær og enkel. Med sine beskrivende tekster skaber Johannes sange, lytteren kan spejle sig i.
Elle Ace – Horsens (Neo Soul)
Elle Ace er en upcoming indie-pop artist, skabt af søskendeparret Astrid og Kristian. Med inspiration fra alle musikkens hjørner, smelter hårde synths og bløde melodier sammen og giver musikken en international, unik og spændende lyd. Med base i barndomshjemmets kælder, bliver musikken skrevet, produceret, indspillet og færdiggjort af Astrid og Kristian, som hver især har deres rolle i processen.
Mira Solis – Silkeborg / Aarhus (Neo-soul / pop)
Artisten Mira Solis er en ung, sprudlende ildsjæl og et levende talerør der er klar til at sætte sit præg på den danske musikscene.
Hun er ikke bange for at sige sin mening, og maler et personligt og intimt billede af alt fra mental sundhed og selvbillede til ungdomskultur og samfund gennem hendes tekster og tilstedeværelse. Det lyriske univers understøttes af en sammensmeltning af lækker neo-soul og alternativ pop fyldt med sprøde grooves, pulserende energi og en unik kordimension.
Anastasia – Randers (Pop, Country, Indie, Singer-Songwriter)
Vær med når Anastasia hidkalder skjulte følelser under månens skær.
Anastasia synger til dig, mig, jer og os - uafhængigt af tiden, er det bittersøde popmelodier, med et strejf af humoristiske singer-songwriter tekster, jazzede elementer, og en flirtende vokal om kærlighedsaffærer, der flyver gennem lungerne, ind i hjertet, og til slut lægger sig som legesyge sommerfugle i maven. Vil du vide, hvad det vil sige at være forelsket eller knust? Så skal du høre Anastasia…
Mawne – Skive (RnB, Hiphop, Pop)
Magne Lundgaard havde meget på hjerte. På et tidspunkt så meget, at han blev nødt til at dele ud af det.
I projektet “Mawne” gør han dette på rå og ungdomspoetisk vis. Tekster, der er blevet til i forskellige faser af det følelsesmæssige register, bliver krænget ud over alt fra drømmende, tunge og elektroniske produktioner til soulprægede, varme og akustiske instrumentaler.
Musikken er selvproduceret, så alle led mellem kunstner og lytter er skåret fra.
Mawne er genreløst og nutidigt. Det vigtige er, at produktionerne, teksterne og melodierne tilsammen formidler en følelse så reel og autentisk som overhovedet muligt.
Krammer - Herning (Soul/RnB/jazz/pop)
“KRAMMER er en ung, kvindelig soloartist fra hjertet af Jylland. Hendes musikalske univers tager inspiration og elementer fra pop, jazz og RnB, og mixer det i en æterisk og ambient cocktail, hvor fængende tekster om mennesker og oplevelser, hun har mødt gennem sit liv, danner rammen. Gribende korsatser samt tværfløjte og elektroniske krydderier løfter de ellers jordnære sange op på et højere niveau, og der skabes et unikt univers på scenen gennem hele settet.”
__________________________________
Rock The Region er et projekt skabt i samarbejde mellem en række af regionens musikfællesskaber, for at udforske og støtte det midtjyske musikalske vækstlag. Målet er at forbinde musikfællesskaber, musikprofessionelle og talentfulde musikere i et konstruktivt skabende netværk.
I den kommende tid kan interesserede opleve bandpræsentationer, videoer, koncertopdateringer og i det hele taget følge projektet på facebooksiden: www.facebook.com/rocktheregiondk
Oplev Rock The Region Live i følgende byer:
10. april: Scene 7 / Herning
11. april: Kedelhuset / Silkeborg
12. april: Subhuset / Holstebro
24. april: Drivhuset / Skive
25. april: Turbinen / Randers
26. april: Platform K / Horsens
2. maj: SPOT Festival / Aarhus
Partnerskabet omkring RTR25 består af Øvelokaler i Århus - MONO , KULT'en Skive , Horisont Holstebro, Platform K, Fermaten, Turbinen, Kedelhuset, Justerbart Herning, LARM – Silkeborg, Drivhuset Skive , Subhuset , SPOT Festival, Mental Voice, PROMUS - Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus, Tuborgfondet, Statens Kunstfond, Koda Kultur, Insero Horsens, Aarhus Kommune , Silkeborg Kommune , Holstebro Kommune, Herning Kommune og Kulturelt Samråd Skive.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Subhuset, Struervej 32,Holstebro, Denmark, Struer