Advertisement
OBS: Se nederst Corona-vilkår! Bla corona-pas mv..
For our english speaking rollers and other expats, please refer with a reliable translation of the text at the bottom.
----------------------------------
Du elsker musik og rytmisk bevægelse. Du er vild med rulleskøjter og har lyst til at kombinere alle tre elementer.
Copenhagen Jam & Dance Skate arrangerer indendørs træning i dansestudio i samarbejde med @KU.BE Kultur og Bevægelseshus.
Undervisning og fri jam på rulleskøjter:
Vi træner grundelementer som basistrin, teknik, balance, flow, riffs, transitions og bounce - i samklang med musikkens rytmer - som vi kombinerer i fælles rutiner med inspiration fra funk & hip hop kulturen.
Deltagelse er gratis / Admission free of charge.
Træning session:
- Kl. 14.15 - 15.15: Undervisning - @Kent Jacobsen & @Jeanne Munthesen
- Kl. 15.15 -18.00: Fri træning - individuelt og fælles jam
Alder: min. 15 år (Undtagelser kan gives, afhængigt af grundlæggende skate-kompetencer).
NB: Vigtigt – Covid-19 er ikke et overstået kapitel, og vi forventer at du møder op med social-distance og håndhygiejne retningslinjer i bagagen og fremdeles deltager i træningen med samme hensyntagen. Se mere om vilkår nederst! En forudsætning for at kunne gennemføre disse fællestræninger. Tak.
Du finder os i Puls på 1. sal. Erfaring med decideret dans(!) på rulleskøjter er ikke nødvendig for at deltage, men du skal være komfortabel på dine skøjter og kan rulle for- og baglæns, vende og stoppe.
Vi danser på quads (side-by-side)!! Toe Stops og bremser besværliggør dans på skøjter, så vi ruller uden! Såkaldte jam-plugs monteret foran er til gengæld en god idé.
Vi har et mindre antal låneskøjter (quads) til rådighed til undervisningstimen og den frie træning. Så kom ind og prøv, hvis du måske er vokset ud af dine gamle skates. Vi kan ikke garantere skøjter i alle størrelser. Vi har str: 2x37, 3x38, 1x39, 1x40,5, 1x42 og 1x43. Kommenter gerne her på forhånd, hvis du vil låne samt størrelse ønske.
Vi glæder os til at jamme med jer, såvel nye rhythm skaters som erfarne.
--------------------------------
Corona-vilkår.
For at @KU.BE har lov til at lægge lokaler til vores aktivitet, skal følgende efterleves:
- Fremvisning af corona-pas ved ankomst til ku.be. Dvs en negativ coronatest, der er mindre end 72 timer gammel (PCR eller kvik-test); En coronatest, der viser, at du har haft corona inden for de seneste 2 uger - 6 måneder. Eller dokumentation for at være færdigvaccineret for min. 2 uger siden.
- 2 meters afstand under træning anbefalet, og krav om minimum 1 meter.
- Par-dans ikke tilladt.
- Al færdsel i huset: Mundbind påkrævet, dog ikke i Puls-salen under selve udøvelse (frivilligt).
- Toiletbesøg skal være i stue-etagen (med mundbind).
- Oplever du coronalignende symptomer, beder vi dig udeblive (eller hvis under træningen, så afbryde deltagelsen).
- Vi må max være 25 personer i Puls-salen, så ankommer man som nr.26 og derover, er deltagelse ikke mulig.
- Generelt: Meld gerne ud, hvis du hører til immunsårbar gruppe: Ingen skam i det, således tager vi ekstra hensyn til hinanden.
Host eller nys i dit ærme. Og sørg for god håndhygiejne (håndsprit tilstede). Undgå håndtryk, kys og kram.
Alt bliver godt igen!
/Kent & Jeanne
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
KU.BE, Dirch Passers Alle 4, Frederiksberg, Denmark