Advertisement
VELKOMMEN TIL YOGADAG I SKOVDALENTrænger du til at afspænde helt i dybden og til fuldstændig hvile? Giv dig selv en hel dag dedikeret til ro!
Da jeg i august 2024 begyndte at undervise i restorativ yoga, opdagede jeg pludselig hvilket gear min krop egentlig befandt sig i. Det var tydeligt hvor tiltrængt det var for den at kombinere min styrkende yogapraksis med en meget blid og afspændende praksis også.
Langt de fleste mennesker jeg kender har i en eller anden grad brug for hvile, brug for at afspænde deres krop. Derfor vil jeg nu også gerne dele denne dyrebare restorative praksis med jer!
Yogadagen finder sted i rolige rammer i vores nye hjem i Skovdalen i Nørre Snede. Huset er bygget af halm og ler og ligger lige i skovkanten. Så der er rig mulighed for at være i kontakt med natur og ro i løbet ad dagen.
Program
- restorativ yogapraksis
- rolig stående bevægelse (udenfor på græsset hvis vejret tillader)
- guidet mindfulnessmeditation
- forbindelse med den ro naturen omkring os indbyder til
Dagen inkluderer forplejning
- ankomst: frugt, te eller kakao på skovens urter
- frokost: der serveres en stor, lækker, nærende frokost tilberedt af den skønne Cajsa
- afrunding: te og hjemmebagt kage
Praktisk
Tid: lørdag den 26. april 2025 kl. 10.00-16.00
Sted: Skovdalen 9, 8766 Nørre Snede
Pris: 475 DKK
Forplejning og undervisning er inkluderet i prisen. Tilmeld dig ved at skrive en mail til: [email protected]
Der er plads til max. 15 deltagere. Tilmeld dig gerne hurtigst muligt, fristen for tilmelding er 12. april 2025.
Lidt om mig:
- undervist i yoga siden 2011
- certificeret hathayogalærer i 2022 fra Senses Yogastudie Vesterbro, København
- 50 timers yoga anatomi i 2022 v. Peter Hunter, Rört Studio, København
- dyrket yoga siden jeg var barn
- undervist i restorativ yoga siden august 2024
- praktiseret mindfulness og meditation i ca. 20 år, hovedsageligt med inspiration fra Vækstcenteret i Nørre Snede
Jeg tilgår en yogasession med omhu, giver eleverne god tid i stillingerne, og sørger for at give mulighed for forskellige variationer af en stilling ved behov. Jeg bringer mindfulness elementer ind som en integreret del af en yogasession gennem guidninger i stillingerne samt ved meditative øvelser eller kropsscanning i starten og slutningen af en session.
Jeg er 37 år og har udover arbejdet med formidling af yoga og meditation været beskæftiget med klima og ligestilling i ansættelser som projektkoordinator hos flere NGO’er.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Skovdalen 9, 8766 Nørre Snede, Danmark, Skovdalen 9, 8766 Nørre Snede, Danmark,Ikast, Vonge, Denmark