Releasekoncert med Duo Diagonal - "Anytime"

Sun Jun 27 2021 at 02:00 pm

KoncertKirken | Copenhagen

KoncertKirken
Publisher/HostKoncertKirken
Releasekoncert med Duo Diagonal - "Anytime"
Advertisement
Endelig! Vi holder vi releasekoncert på vores nye album "ANYTIME"!
Og giver smagsprøver fra vores særdeles variedede og farverige album!
Musik af Aguirre, Buxtehude, Hanne Ørvad, Purcell, Bernstein, bulgarsk folkemusik - samt ikke mindst en uropførelse af Jexper Holmens spritnye "En Krig mod Humlebier"!
Anka Zlateva - cembalo
Adam Ørvad - accordeon
Gergana Maria Ørvad - sang
Gratis adgang - i håb om, at I køber en masse eksemplarer!
Døren åbner 13.30.
NB: begrænset antal pladser!
& HUSK Coronapas!
I Duo Diagonal mødes - personificeret i de to instrumenter - barokken og nutiden. På vores andet album præsentere vi værker fra barokken af Buxtehude, Purcell og Rameau, der alle er karakteriseret af nytænkning og eksperimenteren - samt et udvalg af værker, skrevet til os af komponister, som vi gennem årene har haft det privilegium at kende og samarbejde med, og som med stor dedikation har skabt højst farverig og original musik for vores specielle besætning: Louis Aguirre, John Frandsen, Axel Borup Jørgensen og Hanne Ørvad.
Albumtitlen “Anytime” kan synes oplagt i forhold til, at værkernes tilblivelse spænder over flere århundreder: Men titlen dækker mere end som så: Titelværket er skrevet af Hanne Ørvad, bedstemor til Gergana Maria Ørvad. Hanne var selv sangerinde, og nu har hendes hendes barnebarn Gergana vist sig - med sit uomtvistelige sangtalent på sin egen måde at være tilbøjelig til at følge i sin bedstemors fodspor. På dette album mødes således 3 generationer; tiden er sommetider cirkulær...
Og så er Gergana iøvrigt her solist i 2 meget forskellige værker, der hverken er barok eller nutid: Bernsteins enestående sangcyklus "I Hate Music", samt 2 bulgarske folkesange i vores eget arrangement.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

KoncertKirken, Blågårds Plads 6A, Copenhagen, Denmark

Sharing is Caring: