Rejseforedrag om Mexico i Valby!

Tue Dec 07 2021 at 05:30 pm to 07:30 pm

C&C Travel | Herlev

C&C Travel
Publisher/HostC&C Travel
Rejseforedrag om Mexico i Valby!
Advertisement
Mexico er et land, der er umuligt at beskrive i én sætning – men heldigvis har Katharina denne aften et par timer til at fortælle jer om bare lidt af alt det, Mexico kan som rejseland.

TILMELDING: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.
Skriv en mail til [email protected] for tilmelding. Pladserne ryger naturligvis efter først til mølle-princippet.

Landet er stort og meget forskelligartet, og både kulturen, naturen og maden forandrer sig fra sted til sted. Fænomenale strande, interessant historie med levn fra aztekerne og mayaerne, stemningsfulde byer med charmerende gader og lokale markeder, samt underjordiske floder og et rigt dyreliv er bare lidt af det, vores gæster fremhæver som noget af det, der har gjort størst indtryk på dem på en rejse rundt i Mexico.
Katharina fra C&C tager afsted på en stor rundrejse i november, og hun glæder sig til at vende hjem med masser af dugfrisk rejseinspiration og praktisk information til dig om, hvordan det er at rejse i Mexico lige nu.

I løbet af aftenen bliver du bl.a. klogere på:
Hvad er kravene for at kunne rejse ind i Mexico?
Hvordan forløber selve rejsen? Skal du have mundbind på i flyet, og hvor meget og hvornår skal du testes?
Hvor kan du rejse hen i Mexico, og hvordan foregår rejsen rundt i landet?
Hvordan er det at være rejsende i Mexico i øjeblikket?

Vi håber, at vi med dette farverige foredrag kan give dig blod på tanden til selv at rejse ud og opleve Mexicos mange sider!
I løbet af aftenen bliver der serveret lidt vin og lidt let at spise, og der vil naturligvis også være tid til at stille spørgsmål og få en hyggelig rejsesnak.
Begivenheden finder sted tirsdag d. 7. december kl. 17.30-19.30 på vores kontor på Høffdingsvej 16, 1. sal, 2500 Valby.

Vi glæder os til at se jer!
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

C&C Travel, Høffdingsvej 16, 1123 Copenhagen, Denmark, Herlev

Sharing is Caring: