Advertisement
🎉 Halløj medlemmer og studerende – sensommeren kalder! 🌞Sæt kryds i kalenderen:
📅 Lørdag den 6. september 2025
🕙 Kl. 10.00 – 15.00
📍 BUPL Århus, Kystvejen 17 – i vores hyggelige baggård
Vi inviterer dig til Pædagogikkens Sensommertræf – en dag fyldt med faglighed, fællesskab og festlig stemning! Der er inspirerende oplæg og skarpe debatter om trivsel, demokrati, leg og etik. Der bliver mulighed for at netværke med andre pædagogisk interesserede, ledere og bestyrelsesmedlemmer. Du kan få god snak ved standene – eller bare lytte og lade dig inspirere.
Der bliver sat telt op, pavilloner og boder – og vi krydser fingre for solskin og højt humør 🌤️
🔍 Program
10.00-10.20 🥐 Ankomst og gratis morgenmad
10.20-10.30 Åbning af dagen v/ Line K. Møller, formand BUPL Århus
10.30-12.15 10.30-12.15 En ny forståelse af unges mistrivsel: Modspil til sygeliggørelsen af unges liv v/ Joachim Meier, ph.d., autoriseret psykolog.
Joachim Meiers oplæg fokuserer på den stigende patologisering af børns og unges liv og de problematiske konsekvenser heraf. Fremfor at sygeliggøre og særliggøre alle former for ubehag råder han til, at vi prøver at forstå, hvad ubehaget handler om, og at vi hjælper børn og unge til at almengøre det svære i livet. Oplægget suppleres af to praksisindlæg; det ene af Trine Brochorst Sørensen, specialpædagogisk vejleder, der taler om: "Hjernepauser i undervisningslokalet" - om at give elever hjernepauser til at oplade deres batteri uden at de skal føle sig ekskluderet fra fælleskabet. Det andet er v/ Heidi Behrman, pædagog, der taler om: "Står dagtilbuddenes arbejde i skyggen af skolerne?" - om de første skridt mod sociale færdigheder. Om at støtte og udvikle børns læring, trivsel og skabe grobund for at børnene tilegner sig færdigheder til at indgå i sociale fællesskaber med de forudsætninger de har.
+ dialog/debat.
12.15-13.00 Pause med mulighed for at købe frokost og drikkevarer, besøge standene og netværke.
13.00-13.30 🎶 Musikalsk indslag: Den glade Duo
13.30-14.50 Demokrati og leg v/ Søs Bayer, cand. mag., ph.d. og skribent. Oplægget handler om: Demokrati er noget man dannes til. Gennem deltagelse i fællesskaber. Fællesskaber som legen, hvor børn lærer sig selv og hinanden at praktisere demokrati. Gennem forhandlinger, ideudvekslinger, æstetiske opbygninger og gennem et lighedsideal.
Etik og leg v/ Marianne Gilbert Nielsen, pædagog, cand. pæd. i filosofi og master i humanistisk organisationsudvikling. Ekstern tilknyttet BUPL´s etiske råd. Oplægget handler om: Pædagogisk praksis bør til stadighed overveje balancen mellem egne intentioner og børnenes egne gøremål. Omsorgen og respekten for den anden er ikke en given størrelse. Pædagogisk praksis bør derfor altid lade tvivlen være en tro følgesvend - ikke som en latent usikkerhed på egen praksis - men som en reflekteret etisk før- og eftertanke.
14.50-15.00 tale, tak og fællessang
Praktisk
🍔 Mad og drikke kan købes hele dagen
🎈 Det er helt uformelt – du møder bare op! Men giv os gerne et praj på Facebook: Pædagogikkens sensommertræf | Facebook, hvis du kommer – så vi ved, hvor meget morgenmad vi skal købe 😉
Vi glæder os til at se dig til en dag, hvor pædagogikken er i centrum 🌼
Kig også ind på https://events.bupl.dk/aarhus-sensommertraef hvor vi opdaterer løbende.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Kystvejen 17, 8000 Aarhus, Denmark, Kystvejen 17, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark