PowerTantra er at vække al den kraft, vi rummer, for at få et godt liv og befri vores bevidsthed.
Det er lige der. Og det er der hele tiden.
I vasketøjet, opvasken og alle konflikterne. I nyforelskelsen og i madpakkerne: det tantriske potentiale, som kan løfte din hverdag og dit parforhold. Og transformere dig og befri din bevidsthed.
Vi mennesker rummer to altoverskyggende instinktkræfter: aggressionen/vreden og seksualiteten. Om vi vil det eller ej (… og det vil vi typisk ikke). Det er de kræfter, som PowerTantra vil lære dig at være i, for de er det stærkeste, vi har. Og alle har dem. Faktisk har hver enkelt person her på jorden rigeligt med kraft til at forandre sit liv og befri sin bevidsthed – i større eller mindre grad. Og det kan lade sig gøre i en almindelig travl hverdag.
Disse kræfter udspiller sig rigtig meget i et parforhold. Det er her, vi bliver vrede, og det er her, vi dyrker sex. Hvis parret i højere grad får disse basale ting i spil på en god måde, kan de nå virkelig langt sammen.
Men desværre er det ikke sådan, det går – statistisk og erfaringsmæssigt set. Skilsmisseprocenten i Danmark er lige omkring 50%! Og her spiller vrede nok en stor rolle. Samtidig har kun lidt mere end halvdelen af os et godt sexliv. Vi er generelt ikke særlig gode til de to ting.
Det er på tide, at vi finder ud af at lære os selv og vores indre kræfter at kende. Og med tiden vil de hjælpe os med at befri vores bevidsthed.
- Lyksalighed og fuld tilfredsstillelse i seksualiteten
- Lodret og vandret vrede og aggression
- Energimæssig kontakt og jordpunkt
- Indre ild og indre vind
Workshoppen er både for jer, som gerne vil have tantra ind i jeres parforhold og til dig, som gerne vil finde en partner. Det vil styrke søgningen at beskæftige sig fuldt og helt med emnet. Dagen indeholder oplæg, meditative øvelser og frigørende dans. Der foregår ingen seksuelle aktiviteter på workshoppen.
Kursusholdere er Thomas Lindvig og Astrid Lindvig.
Læs mere og tilmeld dig: https://www.tigerekspressen.dk/events/powertantra-vejen-til-lyksalighed-aarhus/
Vi udgav en bog om tantra i 2021: “PowerTantra – vejen til forening”. Workshoppen vil ligge i naturlig forlængelse heraf. Læsere der ønsker at begive sig mere ind i bogens visdom vil finde det yderst relevant at deltage i disse workshops. Læs mere om bogen her: PowerTantra.dk
Event Venue
Manuvision Huset, Mejlgade 28,Aarhus, Denmark, Arhus