Popelka & Strauss | DR Koncerthuset

Thu Feb 23 2023 at 07:30 pm

DR Koncerthuset | København

DR Koncerthuset
Publisher/HostDR Koncerthuset
Popelka & Strauss | DR Koncerthuset
Advertisement
Wienervalsens hvirvlende rytme er den røde tråd i værker af Ravel og Richard Strauss, der folder valsen ud i største format. Aftenens solist er den brillante pianist Kirill Gerstein, som for første gang i Skandinavien spiller den nye, raffinerede klaverkoncert af komponisten Thomas Larcher.
Richard Strauss’ store opera Rosenkavaleren er en hyldest til kærligheden, og den uimodståelige valsetakt er musikkens røde tråd. Strauss forvandlede også operaens temaer til et pragtfuldt orkesterværk, en valsesuite, hvor Rosenkavalerens sanselige musik klinger som overdådige orkestertoner.
Samme nostalgi efter den romantiske verden møder man i Ravels orkesterstykke La Valse, der drømmer sig tilbage til et kejserligt bal i det gamle Wien. Vi bliver tilskuere til et pragtfuldt sceneri – men noget skurrer, og illusionen om den smukke, gamle verden styr-ter sammen med et brag. Ravels La Valse er både frydefuld og chokerende musik!
Den tjekkiske dirigent Petr Popelka er en meget populær gæst i Koncerthuset, og denne gang dirigerer han også den skandinaviske førsteopførelse af en ny og delikat Klaverkoncert, skrevet af den østrigske komponist Thomas Larcher. Koncerten er komponeret til den suveræne pianist Kirill Gerstein, der er aftenens solist.
Koncerten kan også opleves den 24. februar 2023 klokken 19.30.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

DR Koncerthuset, Ørestads Boulevard 13, København, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: