Advertisement
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne - du skal blot huske at tilmelde dig på forhånd her:https://cape.ku.dk/kalender/2026/ph.d.-til-morgenmad-kroppe-i-klimakollaps/
Oplæg med Thore Keitum Fisker:
Kroppe i klimakollaps – Om aktivistisk forskning og kropslige protester
Studier fra 2025 peger på, at verden er på vej mod en temperaturstigning på op til 3°C inden 2100, hvilket kan true livsgrundlaget for mange hundrede millioner mennesker. Samtidig udelader den danske regering størstedelen af landets udledninger fra klimaloven og fortsætter store udledningsprojekter som eksempelvis de femten nye motorvejsprojekter i Infrastrukturplan 2035. Hvordan skal man som forsker og privatperson positionere sig proportionelt i den konflikt? Og hvilke muligheder har kropsligt baserede, forstyrrende protester såsom vejblokader for at skabe politisk forandring? De to aspekter forsøger Ph.d. Thore Keitum Fisker at svare på i dette oplæg.
Oplægget tager udgangspunkt i Thores ph.d.-afhandling “The Body Politic in Motion: A critical rhetoric of moving bodies in politics and activism,” hvor han undersøger, hvordan kropsbevægelser skaber, udtrykker og recirkulerer ideologisk mening. Afhandlingen omfatter teoretiske, metodologiske og empiriske elementer vedrørende bevægelse og ideologi. Med afsæt i dele af afhandlingen og hans feltarbejde som aktivistisk forsker i klimakampagnen Nødbremsen vil han argumentere for, at den kropslige her og nu-hed, som aktivistisk feltarbejde bygger på, udgør et proportionelt svar på det klimakollaps, vi står i. Han vil også argumentere for, at kropslige, forstyrrende protester såsom vejblokader og afbrydelser af kulturelle arrangementer er nødvendige for at skabe politisk modstand og nytænkning.
Thore Keitum Fisker er ansat på Sektion for retorik, KOMM, Københavns Universitet, hvorfra han modtog sin Ph.d.-grad i december 2025. Thore er også deltager i klimakampagnen Nødbremsen.
Om serien:
I serien Ph.d. til morgenmad inviterer vi kompetente forskere, som nyligt har afsluttet deres ph.d.-afhandlinger, forbi Læderstræde 20 for at dele deres indsigter. Med hver deres disciplinære baggrund og formidlingsmæssige greb udforsker forskerne menneskets rolle i og perspektiver på klimakrisen. Hvert arrangement bidrager til en dybere forståelse af, hvordan vi skaber en mere bæredygtig fremtid. Der serveres croissanter og kaffe fra kl. 8.30.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Læderstræde 20, 1201 Copenhagen, Denmark, Læderstræde 20, 1201 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.