UDSOLGT: Peter Hansen: Jeg maler det, jeg ser

Wed Aug 31 2022 at 05:00 pm to 08:30 pm

Ordrupgaard | Copenhagen

Susanne Truds\u00f8
Publisher/HostSusanne Trudsø
UDSOLGT: Peter Hansen: Jeg maler det, jeg ser
Advertisement
Peter Hansen var en af de store Fynbomalere, men han malede ikke kun motiver fra fødebyen Fåborg og omegnen, men fandt også motiver i København samt på hans mange rejser til Rom og Italien. Ikke mindre end seks gange drog Peter Hansen sydover og havde ophold i både Rom, Civita d’Antino og Napoli/Pompei.
”….jeg maler simpelthen det jeg ser, kan man overhovedet andet…”, skrev kunstneren engang om sit arbejde. Peter Hansen (1868-1928) malede muligvis blot ’det han så’, men han gjorde det med en stærk koloristisk forståelse, og i sine bedste værker formåede han med enkle midler og helt usentimentalt at fremhæve det banale og rustikke i en sådan grad, at flere malerier har opnået en nærmest ikonisk status.
Peter Hansens værker udgør en selvfølgelig og central plads i Ordrupgaards samling af dansk kunst. Han gik nemlig i skole med Ordrupgaards stifter, den jævnaldrende Wilhelm Hansen, og livet igennem bevarede de et venskab, der blandt andet lagde kimen til Wilhelm Hansens kunstinteresse. Med 15 værker er Peter Hansen den fynbo, der fylder mest i samlingen.
Peter Hansen vekslede livet igennem mellem Fåborg om sommeren og området omkring Enghave Plads i København om vinteren. Dagliglivet var Peter Hansens foretrukne motiv, om det så var legende børn eller arbejdere på bænken. Han skildrede nøgternt udsnit af virkeligheden baseret på en fascination af lys og farver, og han formåede som få at indfange øjeblikket. Men han malede også stemninger fra sine mange rejser til Italien. Med lysende friskhed og kompositorisk rytme fornemmes springvandets plaskende vand, det bølgende korn, lydene i skolegården og karrusellens snurren.
Arrangementet starter med en rundvisning i særudstillingen Peter Hansen: jeg maler det, jeg ser. Derefter er der lidt tid på egen hånd, hvorefter vi kl. 18.30 vil spise et charcuteribræt og æblekage i museets café.
Tilmelding sker udelukkende ved køb af billet via dette link:
https://romselskabet-spqr.safeticket.dk/ordrupgaard31aug
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Ordrupgaard, Vilvordevej 110,Charlottenlund, Denmark, Copenhagen

Discover more events by tags:

Art in Copenhagen

Sharing is Caring: