Advertisement
Oplev en poetisk og brutal opsætning af Henrik Ibsens klassiker om Peer Gynts livsløgn, flugt fra sig selv og konfrontation med døden.Dans og ord går hånd i hånd, når koreografi møder skuespil i Anja Behrens' iscenesættelse af Ibsens vildt fabulerende klassiker. Peer Gynt flakker omkring i verden for at få stillet sin uendelige trang til anerkendelse og for at lægge sin barndom bag sig. Underlagt sin mors afsavn og sorg over familiens og hjemmets traumatiske opløsning har han hele sit liv kunnet vige uden om sandheden og realiteterne og flygte ind i sine indbildninger, fantasier og løgne om storhed. Det er både en redning og en forbandelse. Da han endelig vender hjem, konfronteres han med sin dybe dødsangst.
Peer Gynt er fortællingen om en mand med et stort ego, der er på evig jagt efter sin kerne. Hele sit liv har han skiftet retning og er, uden at tænke på andre end sig selv, flygtet fra konsekvenserne af sine handlinger. Har han nogensinde været sig selv? Det er spørgsmålet, der piner ham, da han stirrer døden i øjnene, og dommen over hans liv skal afsiges.
Anja Behrens iscenesætter Ibsens vildt fabulerende klassiker i et poetisk og koreografisk stærkt udtryk, hvor dansere og skuespillere spejler og fordobler det delirium, der udspiller sig i Peer Gynts labyrintiske og ødelagte sind.
Anbefalet fra 15 år
Samarbejde med Dansk Danseteater.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Skuespilhuset Store Scene, Sankt Annæ Plads 36,Nyhavn, København, Denmark, Copenhagen
Tickets