Advertisement
Hvem er mesteren af scenen i dansk rap? Med et prisvindende bagkatalog, udsolgte shows over hele landet og tre danmarksmesterskaber i freestylerap, cementerer Pede B sin status som en af de største entertainere inden for genren.Den 28. februar lander Pede B’s konceptalbum ’28 DAGE EFTER’, som bliver hans 17. udgivelse. Albummet præsenteres på en banebrydende måde: Fra 1. februar bliver et nyt nummer frigivet dagligt på streamingtjenester, indtil hele albummet på 28 numre er tilgængeligt den sidste dag i måneden.
Om ’28 DAGE EFTER’ siger Pede B:
“Det her er en anderledes måde at udgive musik på, som jeg håber vil inspirere andre. Alt for mange bruger de samme kedelige marketingstrategier – det er synd og en smule dovent, synes jeg. Lad os udnytte de nye muligheder, der findes i dag, frem for at udgive musik som om vi stadig lever i 2008.”
I næsten to årtier har Pede B imponeret det danske hiphop-publikum med udsolgte koncerter, et væld af solo-udgivelser og hele tre sejre ved danmarksmesterskaberne i freestylerap, MC’s Fight Night. Med over 50 millioner Spotify-streams og singlen “Hun Vil Ha”, der i 2024 nærmer sig platin, beviser Pede B endnu en gang, hvorfor han er en ener i dansk rap.
Henrik Hass
Henrik Hass er en vaskeægte, møgbeskidt undergrundsrapper med rødder i Østjylland og en fortid på både MC’s Fight Night og i rapkollektivet Idioterne. Han står bag fire albums, senest Ingen er perfækt pt. 2, og er kendt for sine knasende og boombappede beats, leveret i samarbejde med trofaste Rotte-H. Energien er høj, når teksterne skydes afsted med slagkraft, humoristiske twists og en knivspids salt.
STAAL
Den aarhusianske hiphop-duo STAAL består af producer/DJ Static og den obskure rapper Aalen. Sammen skaber de en ikonisk lyd med et beskidt og legende tvist, når Statics karakteristiske beats møder Aalens komplicerende rimskemaer, potente tekster og angstprovokerende tableauer. Som support for Pede B på VoxHall fyrer de op for numre fra deres kommende album med energi, kant og masser af bangers.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
VoxHall, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets