'p53' - arbejdsvisning

Fri Aug 06 2021 at 08:30 pm

Teater Grob | Copenhagen

Teater Grob
Publisher/HostTeater Grob
'p53' - arbejdsvisning
Advertisement
Grow byder på sommerdrinks og arbejdsvisning på teksten 'p53' af Josephine Melgaard.

Elin har inviteret sin kollega, Jonas, hjem til sig en aften. De arbejder det samme sted, men kender ikke hinanden, og de har aldrig været alene sammen. Mødet ligner umiddelbart en date eller et slags hook-up. Men det er det ikke. For Elin har et sært projekt; hun vil bindes fast til en stol og forlades i lejligheden. En faste, et tvangseksperiment - eller et langsomt selvmord. Men kan man nå at slippe væk fra sig selv i live? Og hvordan får - eller forfører - man et andet menneske til at udøve denne form for magt over én?
'p53' er opkaldt efter navnet på en biologisk mekanisme — et protein, der styrer den enkelte celles evne til at slå sig selv ihjel, så den hele organisme kan overleve. Teksten befinder sig i spændingsfeltet mellem angst og længsel, og handler om at være vidne til hinandens sårbare eller smertefulde øjeblikke.

Første udgave af 'p53' blev vist til Gevækster i vinteren 2019. Nu har dramatikeren arbejdet videre på teksten sammen med et kunstnerisk hold bestående af instruktør Camilla Gürtler, samt skuespillere Niels Anders Manley og Marta Holm Peschcke-Køedt.

Praktisk:
- Fredag d. 6. august kl. 20.30
- Dørene åbner kl. 20 - kom og få et glas i gården før visningen starter
- Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 Kbh N
- Varighed ca. 50 minutter
- Visningen er gratis, men kræver tilmelding via linket i begivenheden
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Teater Grob, Nørrebrogade 37, Copenhagen, Denmark

Sharing is Caring: