Advertisement
TILMELD DIG OPTAGELSESPRØVEN PÅ AARHUSMUSICALTEATER.DKPerformanceholdet er et hold for dig, der har lyst til at udvikle dine evner inden for dans, sang og drama samt dygtiggøre dig i musicalgenrens forskellige facetter. Performanceholdet er både et tilbud til dig, der drømmer om en professionel karriere inden for musicals, dig, der ønsker at blive en dygtig amatørperformer og dig, der bare gerne vil dygtiggøre dig i drama, dans og sang, prøve grænser af eller lære dig selv bedre at kende som performer og som menneske. Med dette hold har du mulighed for at indgå i et ambitiøst talentudviklingsprogram samtidig med, at du har tid til at passe din skole, studie, arbejde eller andet.
Datoer for optagelsesprøverne:
Tirsdag den 9. juni og onsdag d. 10. juni mellem kl. 15.30-22.00
Deadline for tilmelding: fredag d. 5. juni
For at blive en del af Performanceholdet, skal du optages via en optagelsesprøve.
Optagelsesprøven vil være inddelt i tre dele: dans, drama og sang.
Danseprøven vil foregå i grupper, hvor du vil blive præsenteret for koreografi, der læres på stedet. Du skal derfor ikke forberede noget til danseprøven. Det anbefales, at du kommer i tøj, du kan bevæge dig i.
Til dramaprøven skal du forberede en monolog efter eget valg på en varighed af maks 2 minutter. Vi anbefaler, at du vælger en tekst, der passer nogenlunde til din spillealder, og som du på den ene eller anden måde kan identificere dig med. Måske vil du til prøven modtage nogle instruktioner af dramaunderviseren, som vi arbejder med på stedet.
Til sangprøven skal du forberede en musicalsang efter eget valg samt en selvvalgt sang i en genre og et toneleje, du befinder dig godt i. Sidstnævnte skal synges på dansk. Begge sange må have en maks varighed på to minutter. Vælger du en sang, der er længere end det, bedes du på forhånd forkorte den (husk at din medbragte node skal være tilrettet). Vær forberedt på, at sanglæreren kan finde på at afprøve forskellige ting med din stemme. Husk at medbringe noder med becifring/akkorder til pianisten.
Er du forhindret i at deltage?
Vi oplever stor efterspørgsel på Performanceholdet fra flere, som ikke har mulighed for at deltage til optagelsesprøven grundet fx højskole- eller udlandsophold. Du har derfor mulighed for som ansøger at sende videoaudition til prøven, hvis du på ingen måde har mulighed for at deltage. Du skal blot udfylde ansøgningsformularen og gøre opmærksom på, at du sender video i det nederste felt. Du vil herefter modtage en mail med specifikke informationer for din prøve. Sender du videoaudition skal videoerne senest være os i hænde den 8. juni 2026. Vær opmærksom på, at vi kan finde på at kalde dig ind til en ekstra fysisk optagelsesprøve, når vi har set din videoaudition.
TILMELD DIG OPTAGELSESPRØVEN PÅ AARHUSMUSICALTEATER.DK
Advertisement
Event Venue
Vester Allé 8, 8000, Vester Allé 8, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











