Onabulé synger Al Jarreau | DR Koncerthuset

Tue Jul 05 2022 at 08:00 pm

DR Koncerthuset | København

DR Koncerthuset
Publisher/HostDR Koncerthuset
Onabul\u00e9 synger Al Jarreau | DR Koncerthuset
Advertisement
Det slår gnister, hver gang den britisk-nigerianske soulstjerne Ola Olabulé møder DR Big Band. Efter sidste sæsons kæmpesucces i DR Koncerthuset vender Onabulé nu tilbage med endnu en stærk hyldest til en af sine store forgængere, det amerikanske soul-ikon Al Jarreau.
Ola Onabulé har en af soulmusikkens største stemmer i dag. Med sin følelse og virtuositet er hans tre-en-halv-oktav dybe baryton det perfekte instrument til at bryde musikalske og kulturelle grænser, og han bevæger sig frit mellem jazz, soul, R & B, pop og verdensmusik, hvor han bl.a. udforsker sine nigerianske rødder.
Nu har du igen chancen for at opleve Onabulés fantastiske stemme i en musikalsk hyldest til en anden legendarisk soul-stemme, den amerikanske sanger og hitmager Al Jarreau, som i over fem årtier – særligt 80’erne og 90’erne – satte sit præg på soul-poppen verden over.
Gennem sin karriere vandt Jarreau hele syv gange den amerikanske Grammy for sine veldrejede numre, som du kan genhøre denne aften i en helt særlig version. Det svenske jazzgeni Magnus Lindgren har nemlig arrangeret musikken for bigband, og han medvirker selv som både gæstesolist og dirigent for DR Big Band for første gang.
Ola Onabulé præsenterer også en håndfuld af sine egne numre, som altid er fulde af energi – gerne let krydret med politiske undertoner – og naturligvis skræddersyet til hans store stemme, som her får en eksklusiv indramning af DR Big Bands berømte bigband sound.
Hør et af Ola Olabulés egne numre med DR Big Band her:
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

DR Koncerthuset, Ørestads Boulevard 13, København, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: