Advertisement
Den Danske Filmskole inviterer til en aften i fodboldens tegn, når vi viser Jafar Panahis ‘Offside’ og efterfølgende inviterer folkene bag ‘Fodbold var bedre i 90’erne’ på scenen for at diskutere fodboldens (tvivlsomme) skildringer på film gennem tiderne.Sport på film har en lang og stolt tradition, og filmhistorien er rig på eksempler på ypperlig kunst om menneskets fysiske kraftudfoldelser. Kon Ichikawas episke ‘Tokyo Olympiad’, Jørgen Leths ‘En forårsdag i helvede’, Luca Guadagninos ‘Challengers’ er bare få blandt mange eksempler.
Men i mytegørelsen af sport og dens udøvere glimrer verdens mest populære af slagsen ved sit fravær. For selvom fodbold på ugentlig basis trælbinder millioner og atter millioner mennesker verden over og lænker dem til sofaer, til lægterne og til spillekuponer, så er der forbavsende få vellykkede film om det kulturelle fænomen.
Iranske Jafar Panahis ‘Offside’ (2006) råder dog lidt bod på den uret.
Filmen skildrer med stor ømhed og varme, hvordan en gruppe unge kvinder forsøger at tiltuske sig adgang til en skæbnesvanger VM-kvalifikationskamp. Før kampstart opdages og arresteres de og bliver efterfølgende ledt til et indhegnet område foran stadion i Teheran med en flok andre kvinder - alle forklædt som mænd i et forsøg på at komme ind til kampen.
Efter visningen vil Sebastian Stanbury, Kenneth Hansen og Karsten Krogh fra Medianos ‘Fodbold var bedre i 90’erne’ indtage scenen og diskutere filmiske behandlinger af fodbolden gennem tiderne – og hvorfor så mange er så dårlige. Samtalen modereres af Lars Skovgaard Laursen, chefredaktør på tidskriftet 'MÅL'.
Program:
18:30 Dørene åbner
19:00 Visning af ‘Offside’
20:30 Pause
20:45 Fodbold var bedre i 90’erne (live)
21:45 Tak for i aften
Det vil være muligt at købe øl og andre forfriskninger i pausen
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Theodor Christensens Plads 1, 1437 Copenhagen, Denmark, Theodor Christensens Plads 1, 1437 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.








![Mouritz \/ H\u00f8rslev Projektet [Support: Teitur Magn\u00fasson] - VEGA - Venteliste](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czgvYmFubmVycy82YWU0ODZmNDk5NDBmZmIxZTUwYjAxODhkZjMzZWNlY2Y1MjUwMmZlNWEzNzllMWQ5OTFkZGRjZDk0ZTQyZmM3LXJpbWctdzEyMDAtaDY3NS1kY2Y2ZjZmOC1nbWlyP3Y9MTc2Njg3NDA4Mg.avif)


