Advertisement
BarbArosEntré 150 kr pr.person over 18 år.
Forsalg samt billetsalg på dagen. Dørene åbnes kl. 15.30.
BarbAros består af 40 mandlige korsangere i alderen 20 – 40 år fra det aarhusianske kormiljø.
Interessen for barbershop er stor, men vi optager kun de bedste sangere fra Aarhus’ kor, for at kunne sikre koncerter i høj klasse. I maj 2023 deltog koret for fjerde gang i De Nordiske Mesterskaber i barbershop i Kalmar. BarbAros vandt konkurrencen og tog guldet med hjem til Danmark som det første danske kor nogensinde.
Barbershop er en hidtil relativt ukendt genre i Danmark, og BarbAros er Aarhus’ første kor af slagsen. Ofte hører man barbershop i kvartetter, men ved at udvide til et helt kor med flere på hver stemme, kan man skabe en fantastisk lyd, som er helt særlig for barbershop. Alt synges udenad, og mange af numrene indeholder enkel, men effektiv koreografi, som gør at vores koncerter ikke bare bliver en oplevelse for ørene, men også for øjnene. Repertoiret spænder vidt fra gamle kærlighedssange, over kendte danske schlagere til up-tempo hits, så vi kan love, at der altid er noget for enhver smag.
Barbershop er firstemmig a cappella sang, altså uden akkompagnement. Sangstilen stammer oprindeligt fra USA og blev i begyndelsen kun sunget af mænd, mens de ventede i kø for at blive barberet. Den mest berømte kvartet var Mills Brothers. I tidens løb er kvinder også begyndt at synge barbershop, og i dag findes der et stort antal både mandlige og kvindelige barbershopkor over hele verden.
Barbershop er en konkurrencesport, og hvert år arrangeres mesterskaber i både Norden, Europa og Verden. BarbAros deltager også i konkurrencer.
BarbAros blev stiftet af Jonas Rasmussen i august 2017.
Priser
• Gulvmedalje med 82,9 point til De Nordiske Mesterskaber i Barbershop i Kalmar, 2023
• Sølvmedalje med 84,3 point til Europamesterskabet samt De Nordiske Mesterskaber i Barbershop i Helsingborg, 2022
• Prisen for “Most Improved Chorus” til Europamesterskabet samt De Nordiske Mesterskaber i Barbershop i Helsingborg, 2022
• Vinder af The Silver Rose Bowl til Let The Peoples Sing i Barcelona, 2019
• Bronzemedalje med 82,4 point til De Nordiske Mesterskaber i Barbershop i Helsingborg, 2019
• Prisen for “Most Improved Chorus” til De Nordiske Mesterskaber i Barbershop i Helsingborg, 2019
• Bronzemedalje med 81,1 point i korkonkurrencen til De Nordiske Mesterskaber i Barbershop i Karlstad, 2018
Nuværende dirigent – Søren Kronsgaard Detlefsen
Søren Kronsgaard Detlefsen (*1992) er cand.mag. i musikvidenskab og engelsk fra Aarhus Universitet, og har arbejdet med barbershop siden 2014.
Til dagligt dirigerer Søren tre kor:
Barbershopkorene BarbAros, WondAros og The Danish Invasion.
Søren synger også i barbershopkvartetten HusAar, der i juli 2023 vandt titlen “Dealer’s Choice Awards” samt en 13. plads til verdensmesterskaberne i barbershop i Louisville, KY.
Udover at dirigere og synge, så driver Søren sin egen virksomhed, hvor han bl.a. arbejder som producer og lydtekniker for kor og kvartetter, bl.a. med CD’en “Barbershop på dansk” af BarbAros.
Søren arrangerer også korarrangementer for grupper rundt omkring i verden (bl.a. Sverige, USA og selvfølgelig Danmark), og har også sin egen Youtubekanal med gratis læringsmateriale og sangtips.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Sorø Klosterkirke - Sorø Sogn, Akademigrunden 4,Sorø, Slagelse, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.






