Advertisement
Torben Wahlstrøm: Nye sange nye fortællinger. Jeg vil gerne have mulighed for at afprøve nogle nye sange og afprøve nye formater i min performance.
Holger Vig og Tilde Pontoppidan:
Vi er flyttet til Svendborg for nyligt. To dele Halfdan, en del Dissing og en knivspids Cohen
Fra de sorteste sider af sindet, gennem refleksioner over menneskets dårskab, til uforbeholden glæde over livet. Holger Vigs tekstunivers smyger sig ubesværet i alle retninger. Let som en vind, og tung som truende torden.
Melodier finder fodfæste, og smyger sig elegant om det tekstunivers, de understøtter.
Holger Vigs guitarspil er enkelt og velklingende. Stemmen kommer fra de dybeste grotter, og får vinger af Tildes skrøbeligt svævende vokal.
Der er afgrundes dybder, legende lethed, og sorgmuntre sange. Der er humor.
Der er vid og bid. Holger og Tilde inviterer ind i deres univers af inderlig åbenhjertighed, kølig distance, og omfavnende varme.
Ascension Day:
Vi er fire unge studerende bosat i København. Vi spiller originale sange på engelsk, der kombinerer de irske og amerikanske folkemusik traditioner, samt. nogle nyfortolkninger af gamle folkesange. Vores musik er unik og original, lettilgængelig og catchy, men med faste rødder i traditionen. Vi giver en ny, rå og upoleret energi til folkemusikken, og fortæller historier fra det virkelige liv gennem flerstemmige vokaler. Vores sange handler om alt fra familie, og kærlighed til immigration, krig, og øl. Vi får altid publikummet til at danse, klappe og juble til vores koncerter, selv hvis de aldrig har hørt folkemusik før!
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Harders Møllergade 36, Svendborg, Denmark
Tickets