Advertisement
Nanna Cecilie Bang er tilbage med et nyt soloshow. Oplev en af Danmarks sjoveste stemmer i en rørende og morsom forestilling om at trangen til at opfinde en anden virkelighed end den man er en del af. “Jeg vil ikke have virkeligheden. Jeg vil have magi,” siger hovedkarakteren Blanche i Tennessee Williams lidenskabelige og voldsomme klassiker Omstigning til paradis. Blanche er en kvinde, som længes efter kærligheden, men som kommer til at lyve og flygte og lade sig træde på af andre mennesker.
Nanna Cecilie Bang spejler sig i Blanche og undersøger her sine egne flugtforsøg fra virkeligheden i et humoristisk soloshow.
”Jeg har en uforløst kærlighed til Blanche, fordi jeg altid har været skuffet over at se hende blive portrætteret som sindssyg og skinger. Hun er helt sikkert for meget, og hun både udnytter og bliver udnyttet. Men jeg kan genkende hendes trang til at tro på magien og ikke at kunne holde virkeligheden ud og derfor begynder at finde på en anden.” – Nanna Cecilie Bang
Nanna Cecilie Bang er en af Danmarks mest markante dramatikere og skuespillere og står bag succeser som 'Kunsten at være okay' og 'En guide til en (lidt) lysere fremtid'. Nu kan hun opleves i det første soloshow siden True.Story.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Halmtorvet 9B, 1700 KBH V, 1700 Copenhagen, Denmark, Halmtorvet 9B, 1700 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets