Advertisement
Den skandinaviske grundtone klinger rent i en koncert, hvor danske sange og klange, norske melodier og svenske viser blandes til et nyt og originalt portræt af den nordiske mentalitet.Oplev den nordiske nationalromantik på en helt ny måde! Vi blander de kendte toner fra Peer Gynt med sange af Heise, en af Danmarks stærkeste sangkomponister. Sangene kan denne aften opleves med orkester for første gang, og sammen kaster de to komponister nyt lys over den nordiske nationaltone.
Nyt lys over Norden får vi også i musik af den svenske komponist Ture Rangström, som vi sjældent hører i Danmark. Det er den svenske baryton Andreas Landin, der sammen med os åbner låget til den svenske sangs skattekiste.
Vi slutter af med Carl Nielsens vidunderlige portræt af sine medmennesker. Den sjove, skæmtende symfoni om De fire temperamenter er et af Carl Nielsens mest elskede værker. Kolerikeren farer op, flegmatikeren dagdrømmer, melankolikeren klager sig og sangvinikeren ”stormer tankeløst frem i den Tro at hele Verden tilhører ham og at stegte Duer flyver ham ind i Munden uden Arbejde og Omtanke.”
Befinder man sig i Holstebro søndag d. 8/12 2024, kan man opleve dele af koncerten gentaget, når byen fejrer sit 750-års jubilæum – sammen med os og bysbarnet, dirigent Thomas Søndergård.
DIRIGENT
Thomas Søndergård
SOLIST
Andreas Landin
baryton
VÆRKER
E. Grieg
Uddrag fra Peer Gynt
P. Heise
Farlige Drømme
(arr. Jesper Nordin)
T. Rangström
Kung Eriks Visor
C. Nielsen
Symfoni nr. 2,
”De fire temperamenter”
STED
Symfonisk Sal
Musikhuset Aarhus
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Skovgaardsgade 2C, Aarhus C, Skovgaardsgade 2C, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets