Nimb Nights Open Air - Gourmetgrill & Livekoncert feat. “Rêver” - A Jazzy Romance

Wed Jun 30 2021 at 06:00 pm to 10:00 pm

NIMB | Copenhagen

NIMB
Publisher/HostNIMB
Nimb Nights Open Air - Gourmetgrill & Livekoncert feat. \u201cR\u00eaver\u201d - A Jazzy Romance
Advertisement
Glæd dig til sommerens bedste aftener på Nimb Roof – Nimb Hotels tagterrasse.
Hver onsdag tænder køkkenchefen op i den store grill og tilbereder en udsøgt gourmet-grillmenu på sæsonens delikate råvarer.
Når klokken slår 20 går aftenens liveband på med et lækkert soul-, R’n’B- eller jazzinspireret repertoire, som du kan læne dig tilbage og nyde, mens du har første parket til byens smukkeste solnedgang.
Aftenens band er: “Rêver” - A Jazzy Romance
Rêver består af jazzpianist Johann Gustav og sangerinde Frederikke Vedel. Med inspiration fra bl.a. Norah Jones, Melody Gardot og Corinne Bailey udfordrer og kilder den danske duo dine øregange med deres drømmende arrangementer.
Et stilfuldt og legende lydunivers tager dig med på en rejse, hvor der er kræset for lyrisk originalitet og høj musikalsk kvalitet.
Med sig har de Andreas Svendsen (trommer) og Matthias Petri (kontrabas)
Denne aften løfter Rêver sløret for en håndfuld nyskrevne sange fra deres kommende debutalbum.
Desuden fortolkes nutidens stærkeste kvindelige jazzartister (Melodi Gardot, Madeleine Peroux, Diana Krall mfl.)
MENU
Et glas champagne fra Ruinart til velkomst
Snacks
Grillet slethvar, hvide asparges med mættet sauce, rogn og urter
- Chablis Vaudon, Joseph Drouhin 2019
Oksefilet med trøffel-crépinette, nye løg og morkelsauce – hertil kartofler med løvstikke og havsalt
- PSI, Peter Sisseck, Ribera Del Duero 2018
Jordbær Romanoff med vaniljecreme og sprødt
- Ruinart Rosé
Pris: 1250 kr. pr. person inkl. 1 glas champagne fra Ruinart, snacks, 3-retters menu, vinmenu og live-koncert
Der er adgang til Nimb Roof fra kl. 18 til 18.30 med live-musik fra kl. 20 til 20.30 og igen fra kl. 21 til 22
Nimb Roof, Bernstorffsgade 3, 1577 København V
– indgangen ligger mellem Tivoli Food Hall og Nimb Hotel
Køb billet: https://dinnerbooking.com/dk/da-DK/eventbooking/event/7269/nimb-nights-open-air-gourmetgrill-livekoncert
Vi gør opmærksom på, at poolen ikke kan benyttes under arrangementet. Viser vejret sig fra sin våde side, rykker arrangementet indendørs.
SIKKERHEDEN FOR VORES GÆSTER OG ANSATTE
Sikkerheden for både vores gæster og ansatte er vigtig, så derfor har vi sørget for den nødvendige plads mellem bordene, sat håndsprit på alle borde og har ekstra fokus på rengøring. Vores personale bærer naturligvis mundbind eller visir.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Nimb.
FORBEHOLD FOR EVENTUELLE ÆNDRINGER
Vi tager forbehold for at måtte ændre programmet i forhold til regeringens covid-19-restriktioner. Har du købt billet til et arrangement, der bliver aflyst, hjælper vi naturligvis med enten at ombooke din plads eller refundere billetten.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

NIMB, Bernstorffsgade 5, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: