NAUJA LYNGE – forfattersamtale i litteratursalonen NordOrd

Sun Jun 20 2021 at 04:00 pm to 05:00 pm

Nordatlantens Brygge | Copenhagen

Nordatlantens Brygge
Publisher/HostNordatlantens Brygge
NAUJA LYNGE \u2013 forfattersamtale i litteratursalonen NordOrd
Advertisement
Mød forfatteren og debattøren Nauja Lynge i litteratursalonen NordOrd, hvor hun fortæller om sin nye roman Opgangen, der netop er udkommet på Byens Forlag. Arrangementet indgår i Christianshavns Bogfestival 2021: nordatlantens.dk/christianshavnsbogfestival
OPGANGEN
Grønlandske Elise har boet mange år i England. Nu vender hun tilbage til Christianshavn. I opgangen møder hun færøske Solrun. De to kvinder havner i et ufrivilligt drama, da de bliver vidner til en ung grønlandsk mands død, som politiet ikke virker til at tage alvorligt. Opgangen er både en dramatisk fortælling og en roman, der lægger op til debat om, hvordan danskerne egentlig ser på deres grønlandske og færøske medborgere. Er Danmark overhovedet i stand til at rumme rigsfællesskabet? spørger romanen polemisk.
NAUJA LYNGE
Nauja Lynge er født i 1965. Hun er foredragsholder og debattør på Jyllands-Posten, og har tidligere udgivet debatbogen Rigsfællesskabet til Debat, romanen Ivalu’s Color og selvbiografien Jeg er Nauja. En grønlandsdansker bekendelser. Nauja Lynge er selv opvokset i Danmark, og har oplevet at danskernes referenceramme, når det handler om grønlændere i Danmark, kan være både stigmatiserende og indskrænket.

PRAKTISK INFO
Nauja Lynge samtaler med NordOrds Birgir Thor Møller og besvarer derefter spørgsmål fra salen. Arrangementet indgår i Christianshavns Bogfestival 2021 og varer i alt 60 min. Der er café og bogsalg i salen, der åbner 45 minutter før det starter, hvor Opgangen vil kunne købes til særpris.
Entré: 60 kr.
Onlinebilletsalg: nordatlantens.dk/christianshavnsbogfestival

COVID-19
Arrangementet afholdes iht. gældende retningslinjer for kulturarrangementer med siddepladser. Af samme årsag er der et meget begrænset antal billetter. Desuden beder vi jer møde op i god tid og vise hensyn til hinanden. Husk også dit coronapas og mundbind.
Vi ses på Nordatlantens Brygge.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, Copenhagen, Denmark

Tickets

DKK 53.37 to DKK 69.49

Sharing is Caring: