Musikfilm og bar: David Bowie-mindeaften med Jan Poulsen

Fri Jun 25 2021 at 07:00 pm to 09:30 pm

Cinemateket | Copenhagen

Cinemateket
Publisher/HostCinemateket
Musikfilm og bar: David Bowie-mindeaften med Jan Poulsen
Advertisement
Fredag den 25. juni kl. 19.00
Forfatter og kulturjournalist Jan Poulsen introducerer David Bowie-koncertfilmen 'Ziggy Stardust and the Spiders from Mars', fortæller om Ziggy Stardust-figuren og ser desuden tilbage på de fem år, der er gået siden Bowies død i 2016. Foredraget er på dansk og varer ca. en time.
Vi mindes den britiske tusindkunstner (oprindeligt programsat på Bowies dødsdag 10 januar, men flyttet p.g.a. corona-situationen) og viser hans sidste koncert som Ziggy Stardust, foreviget af den amerikanske dokumentarist D.A. Pennebaker i London i juli 1973. Ziggy Stardust var David Bowies første og mest kendte alter ego. Men hvem var han? Hvorfor hed han, som han gjorde? Hvor kom navnet fra? Og hvad ville Bowie med figuren?
Inden filmen besvarer forfatter Jan Poulsen, som bl.a. har skrevet bogen ’David Bowie – Starman 1947-2016’, spørgsmålene i et længere foredrag, hvor han også ser nærmere på tiden efter Bowies død og fortæller om fem år med en flod af pladeudgivelser, bøger, film, teater m.m.
I den berømte koncertfilm følger vi Bowie både bag og på scenen, hvor han overrasker sit band og en totalt pakket koncertsal med budskabet om, at dette er hans sidste show – som Ziggy Stardust! Han er charmerende kejtet og mystisk dragende backstage, men sprængfuld af energi på scenen, hvor han hvirvler sig gennem hits fra 'The Man Who Sold the World', 'Hunky Dory', 'Aladdin Sane'og selvfølgelig konceptalbummet over dem alle, 'Ziggy Stardust and the Spiders from Mars'.
Baren er åben undervejs (i det omfang corona-situationen tillader det) med Bowie på grammofonen, kaffe på kanden og koldt øl i skabet.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/musikfilm-og-bar-david-bowie-mindeaften-med-jan-poulsen-0
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
ZIGGY STARDUST AND THE SPIDERS FROM MARS
Instruktør: D.A. Pennebaker
Hammersmith Odeon Theatre, London, juli 1973. David Bowie overrasker sit band og en totalt pakket koncertsal med budskabet om, at dette er hans sidste show – som Ziggy Stardust! Mesterdokumentaristen D. A. Pennebaker var hyret til at lave en kort optagelse af koncerten, men besluttede at skyde en hel film i stedet. Han indfangede en rockpersona, som ikke siden har fundet sin mage. Charmerende kejtet og mystisk dragende backstage, men sprængfuld af energi på scenen, hvor han hvirvler sig gennem hits fra 'Aladdin Sane', 'The Man Who Sold the World', 'Hunky Dory' og selvfølgelig konceptalbummet over dem alle, 'Ziggy Stardust and the Spiders from Mars'.
Storbritannien 1979
DCP
91 min.
Engelsk dialog. Tilladt for alle
Med David Bowie, Mick Ronson, Trevor Bolder, Mick Woodmansey
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Musikfilm og bar: David Bowie-mindeaften med Jan Poulsen
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Fredag den 25. juni kl. 19.00
Billetpris: 95 kr., dog 65 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/musikfilm-og-bar-david-bowie-mindeaften-med-jan-poulsen-0
Cinemateket overholder myndighedernes corona-anbefalinger. Praktisk information inkl. om refusion af købte billetter: https://www.dfi.dk/cinemateket/cinematekets-corona-forholdsregler.
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Cinemateket, Gothersgade 55, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: