Movement L A B med Vittoria Lasorella

Fri Oct 13 2023 at 12:30 pm to Sun Oct 15 2023 at 03:30 pm

Dansestudiet Aarhus | Arhus

Dansestudiet Aarhus
Publisher/HostDansestudiet Aarhus
Movement L A B med Vittoria Lasorella
Advertisement
OBS: Vittoria er desværre langtidsskadet pga. en knæskade, derfor afventer vi at planlægge en ny dato for hendes L A B indtil hun er i bedring.
Om L A B
Dansestudiets "Laboratorium" giver nu dansere mulighed for at dykke ned i - og fordybe sig indenfor dans. Hvad der undersøges og nørdes i laboratoriet kan spænde vidt, både i dansegenre og fokus. Hvad kendetegner rammerne er, at det er et forløb, oftest over flere dage, hvor man har god tid til, at dygtiggøre sig og blive inspireret indenfor et specifikt felt.
Vi er altid åbne for, at gå i dialog omkring hvad der skal i laboratoriet, så har du et særligt ønske skal du ikke holde dig tilbage. Vi lover at vi sørger for specialiseret og dygtige undervisere.
Første L A B i 2022 bliver med vores dygtige og efterspurgte underviser Vittoria Lasorella.
Vittoria er uddannet fra London Studio Centre, med speciale i moderne dans og har arbejdet indenfor området i 18 år. Hun har været udøvende professionel danser i ind- og udland, koreograferet sine egne værker samt andres. Hun har undervist i alle niveauer og senest holdt professionelle klasser for Black Box Dance Compagni, som normalt holder til i Holstebro. På nuværende tidspunkt arbejder de på en forestilling på Aarhus teater.
Vi har glæden af Vittorias kompetente undervisning hver tirsdag og nogle fredage på Dansestudiet, men det er langt fra alle der får lov at opleve hende, da hendes hold ofte er hurtigt fuldt bookede. Derfor tilbyder vi nu også denne mulighed med hende, som er noget man kan glæde sig til i denne danse-tørketid! Vittoria er kendt for sin positive energi og ikke mindst sin helt egen koreografiske stil, blandet med inspiration fra Limón og release teknikken.
Vittoria
"Det, jeg elsker ved at undervise et særligt forløb som dette, er at se hvordan danseren udvikler sit individuelle udtryk. Det, at få lov at opleve, glæden danseren kan få ved at slippe begræsningerne og derved flytte på sine egne grænser og ikke mindst at føle sig tryg og tilpas i den proces, er en gave for mig."
Om Workshoppen
"Movement L A B er en koreografisk workshop, som går ud på, at lære at gå i dybden med længere koreografier samt at skabe materiale selv. Dette udføres ved fraser, som jeg vil instruere og koreografere med danserne og også give forskellige opgaver til danserne igennem improvisation. Det vil være et trygt rum, hvor der er plads til forskellighed og mange kreative idéer. Fokus vil være på det koreografiske udtryk og hvordan vi bliver bedre til at performe og vigtigst, at føle os trygge med det. Dette vil vi også lave forskellige øvelser til hvordan."
Niveau og alder:
16 år og op: Letøvede og øvede dansere
Dato:
Afvent nye datoer!
Corona edition:
Vi følger selvfølgelig regeringens retningslinjer på pågældende tidspunkt udfra:
* KUN det tilladte antal på workshoppen
* Vi danser i et rum på 100 km2, så alle kan holde afstand.
* Der sprittes af før og efter workshoppen.
* Generelt stort fokus på rengøring
* Skulle Movement L A B bliver aflyst kan købsprisen konverteres til et andet dansetilbud på Dansestudiet et år frem.
Pris:
550 kr. for 2 dages forløb med fokuseret fordybelse i koreografi med Vittoria Lasorella.
Tilmelding og betaling:
-
Sted:
Dansestudiet Aarhus, Bissensgade 14b, 8000 Århus C
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Dansestudiet Aarhus, Bissensgade 14b,Aarhus, Denmark, Arhus

Discover more events by tags:

Workshops in Arhus

Sharing is Caring: