Mogwai / Den Grå Hal / 30. april 2022 - NY DATO

Sat Apr 30 2022 at 07:00 pm to 10:00 pm

Den Grå Hal | Herlev

Live Nation Denmark
Publisher/HostLive Nation Denmark
Mogwai \/ Den Gr\u00e5 Hal \/ 30. april 2022 - NY DATO
Advertisement
OBS: Koncerten med Mogwai i Den Grå Hal fredag d. 11. februar 2022 udskydes til lørdag d. 30. april 2022.
Billetkøbere skal blot beholde den nuværende billet og møde op til koncerten med Mogwai i Den Grå Hal lørdag d. 30. april 2022.
Ticketmaster vil sende en mail til billetkøbere med mere information.
MOGWAI
DEN GRÅ HAL
FREDAG 11. FEBRUAR 2022
Billetpriser: 375kr. + gebyr
Billetsalget starter 8. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Live Nation presale: torsdag 7. oktober kl. 10.00
Det skotske postrock-band Mogwai kommer til Danmark til februar
Det hele begyndte i 1991, da Stuart Braithwaite og Dominic Aitchison mødte hinanden til en koncert i Glasgow. Kvartetten blev dannet, hvorefter de begyndte at øve i Braithwaites stue og endte med at blive en af de mest omtalte grupper fra den britiske undergrund.
Glasgow har siden 1980’erne været smeltedigel for flere genre-definerende bands deriblandt The Jesus and Mary Chain og Primal Scream, og Mogwai har fra midten af halvfemserne været en stor inspiration for postrockbands verden over. De har holdt fast i deres lyd igennem tiden, og formåede i februar måned i år at toppe hitlisterne i Storbritannien med deres nye studiealbum ’As The Love Continues’, 25 år efter deres første udgivelse. Mogwai blev på baggrund af albumudgivelsen i år ligeledes nomineret til den prestigefyldte Mercury Prize, som hvert år uddeles til en britisk eller irsk kunstner på baggrund af et markant album.
Bandet er mest kendt for den hovedsageligt instrumentale del af eksperimentel post-rock, og det nye album er ingen undtagelse. Det var meningen at albummet skulle indspilles i Amerika, men pandemien gjorde at bandet måtte flytte indspilningerne til Worcestershire, og med produceren Dave Fridmann var de ovenikøbet adskilt af et hav. Men den nye pandemiske virkelighed blev hurtigt rutine, ligesom det købte dem lidt mere tid.
Med dette tiende album er der stadig ingen skuffelser eller fejlagtige kreative afstikkere. Du ved måske, hvad du kan forvente af Mogwai, men du får aldrig det samme. Dette album er fortsat et sublimt soundtrack til den film, du selv skaber indeni dit hoved.
Som nævnt har bandet udgivet i alt ti studiealbums, senest ovennævnte ’As The Love Continues’, samt flere smukke filmsoundtracks bl.a. til dokumentaren om fodboldspilleren Zinedine Zidane (Zidane: A 21.st Century Portrait) og atombomberne under 2. verdenskrig (Atomic: Living in Dread and Promise).
Sidst bandet gæstede Danmark var på Roskilde Festival i 2018, nu står der Den Grå Hal på plakaten til februar!
Følg Mogwai:
Website - https://instagram.com/mogwaiband
Instagram - https://instagram.com/mogwaiband
Facebook - https://www.facebook.com/mogwai
Twitter - https://twitter.com/mogwaiband
YouTube - https://www.youtube.com/channel/UCqEG1Kwq26Zv2JfqdAwj9kg
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Den Grå Hal, Refshalevej 2, 1432 Christiania, Denmark, Herlev

Tickets

Sharing is Caring: