Advertisement
Lige siden 1200-tallet har den store katedral i Santiago de Compostela tiltrukket pilgrimsrejsende fra hele verden ad den berømte camino, som er en oplevelse i sig selv. Korværket ’Miraklernes sti’ er en gribende skildring af den ikoniske rute, som her opføres for første gang i Danmark af DR Vokalensemblet og den prisvindende dirigent Krista Audere.At vandre langs den spanske camino har gennem næsten et årtusind været et ritual for pigrimsrejsende fra hele verden.
En af dem, som har oplevet den berømte vandringsrute på egen krop og ikke mindst eget sind, er den engelske komponist Joby Talbot. De stærke sanseindtryk og den spirituelle forvandling, han oplever på sin
pilgrimsfærd, er udgangspunktet for hans store korværk Miraklernes sti.
Miraklernes sti er blevet et af vor tids mest populære moderne korværker, som har tryllebundet publikum i både Europa, USA og Australien. Her er muligheden for at opleve værket for første gang i Danmark, hvor DR Vokalensemblet begiver sig ud på den musikalske pilgrimsrejse i Trinitatis Kirkes smukke kirkerum sammen med dirigenten Krista Audere.
I en lang række stemningsfulde musikalske billeder skildres den naturskønne rute og de fire store katedraler, som caminoen passerer forbi på vejen mod det endelige mål, den store katedral i Santiago de Compostela, hvor apostlen Jakob siges at være begravet.
Kom med på en enestående musikalsk rejse og oplev den spirituelle kraft i et af vor tids mesterværker for kor.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Trinitatis Kirke, København, Landemærket 4, 1119 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets