De store wienerklassikere Schubert, Mozart og Beethoven

Fri Jan 20 2023 at 07:30 pm to 09:00 pm

Copenhagen Opera House | Herlev

Det Kongelige Teater
Publisher/HostDet Kongelige Teater
De store wienerklassikere Schubert, Mozart og Beethoven
Advertisement
Dirigenten Dirk Kaftan, pianisten Stephen Kovacevich og Det Kongelige Kapel spiller de største wienerklassikere.
Den tyske dirigent Dirk Kaftan er en ildsjæl, når det kommer til Beethovens musik, og under Beethoven-året, iværksatte Kaftan en række spændende Beethoven-projekter i komponistens fødeby Bonn for at fejre den store tyske komponist. Kaftan er chefdirigent på Beethoven Orchester Bonn og Theater Bonn, og til symfonikoncerten i Operaen står netop Beethoven på programmet sammen med Schubert og Mozart.
Koncerten åbner med en af Schuberts to ouverturer i italiensk stil, der sprudler af ungdommelig glød og er præget af tidens fascination af Rossinis musik.
Mozart skrev 27 klaverkoncerter i alt, og kun to af koncerterne står i mol, nemlig nr. 20 og 24. Et anstrøg af længsel løber gennem nr. 24, måske den mest dramatiske af alle Mozarts solokoncerter. Samtidig strømmer skønne melodier ud fra klaverkoncerten, der er i de bedste hænder hos pianisten Stephen Kovacevich, der har en meget fornem karriere som en af verdens førende koncertpianister.
Aftenen rundes af med Beethovens 6. symfoni, Pastoralesymfonien, der er rendyrket naturlyrik i musik og toner. Dirk Kaftan tager hele det Kongelige Kapel med på landet og leder os gennem voldsomt tordenvejr og genopretter fred og idyl efter stormen.
Bemærk! På grund af sygdom dirigerer Dirk Kaftan koncerten, der oprindeligt skulle dirigeres af Riccardo Minasi.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Copenhagen Opera House, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K,Copenhagen, Denmark, Herlev

Tickets

Sharing is Caring: