Advertisement
Mød den landskendte advokat Mette Grith Stage, når hun i sit foredrag fortæller åbent og ærligt om sit arbejde, som hun aldrig helt holder fri fra. Oplev hende åbne døren til sin verden og uddybe, hvorfor hun altid er klar til at give sine klienter det allerbedste forsvar – ifølge Mette har alle nemlig ret til det bedste forsvar.I løbet af aftenen får publikum en indføring i dagligdagen som forsvarsadvokat. Mette indvier os i nogle af de dilemmaer, hun ofte står over for, herunder hvordan hun griber det an, hvis hun ved, at klienten er skyldig.
Mette Grith Stage har været forsvarer i nogle af Danmarkshistoriens mest spektakulære straffesager, bl.a.:
Parteringsdrabet i Aalborg i 2022.
Sagen om likvidering af en kendt radiovært på åben gade.
Kundbypigen.
Morfaren der dræbte en advokat i byretten.
Terrorangrebet på Krudttønden.
Gruppevoldtægten på Fredericia Banegård.
Adskillige sager om bandekriminalitet.
”Syrienskrigere”.
Det bliver en aften, hvor du får et indgående indblik i livet som en af Danmarks mest anerkendte og anvendte forsvarsadvokater, og du får nye perspektiver på nogle af landets værste sager. Mette fortæller også om retssystemets opbygning, så du får en bedre forståelse for straffesagskæden og retfærdighedens kompleksitet.
Om Mette Grith Stage
Mette Grith Stage er en af landets mest efterspurgte forsvarsadvokater, og hun optræder ofte i medierne. Hun kender retssystemet indefra, da hun tidligere har været ansat i Justitsministeriet og i anklagemyndigheden.
I dag er hun indehaver af Stage Advokatfirma, som har landets største afdeling for straffesager med over 30 ansatte. Mette møder dagligt i retterne rundt omkring i hele landet, hun færdes hjemmevant i landets fængsler og arresthuse, hvor hun kommer helt tæt på samfundets skyggesider.
Foredraget arrangeres af FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets