Advertisement
Den 26. januar tager vi hul på en ny sæson af Kulturinstitution på Filmskolen, når vi fortsætter vores Masterclass-serie med filmaktuelle Birgitte Stærmose, som giver et eksklusivt indblik i sin unikke karriere i samtale med filmredaktør på Dagbladet Information Christian Monggaard. Inden samtalen viser vi Stærmoses nyeste værk ‘Afterwar’.Og der er unægtelig meget at snakke om, når det kommer til Birgitte Stærmose. Med et imponerende langt bagkatalog, er hun en af landets mest produktive instruktører, og det har hun været længe. Dels har hun i løbet af de seneste fem år arbejdet som hovedinstruktør på en række internationale dramaserier for HBO, Starz og Netflix, og så formår hun ovenikøbet at lancere et 15 år langt hjerteprojekt midt i alt det.
For ‘Afterwar’, som både var udtaget til filmfestivalen i Berlin og på dette års CPH:DOX, har været længe undervejs. Faktisk er den en direkte forlængelse af ‘Ønskebørn’ fra 2009, hvor Stærmose for første gang bevæger sig ud i grænselandet mellem fiktion og dokumentar for at gengive en øjenvidneberetning fra det krigshærgede Kosovo.
Og når Birgitte Stærmose den 26. januar lægger vejen forbi Filmskolen, kan du høre hende fortælle om sin tætte tilknytning til Kosovo og det land, hvis historie skulle blive afgørende for hendes kunstneriske virke. Men vi skal også dykke ned i hendes øvrige bagkatalog, og høre hende dele ud af sine arbejdsmetoder, og det håndværk hun mestrer.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Theodor Christensens Plads 1, 1437 Copenhagen, Denmark, Theodor Christensens Plads 1, 1437 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets