Marilyn Mazur Group

Wed Jul 07 2021 at 08:00 pm

Hotel Cecil | Copenhagen

Jazzcup
Publisher/HostJazzcup
Marilyn Mazur Group
Advertisement
Marilyn Mazur; trommer & percussion
Fredrik Lundin; tenorsax & basfløjte
Samuel Hällkvist; guitar
Klavs Hovman; bas
Lige siden at Miles Davis ringede en sen nattetime midt i 80’erne og spurgte om hun ville med på turné, har Marilyns musikalske karriere været en perlerække af internationale højdepunkter. Først nogle år på verdensturné med Miles, derefter med Wayne Shorter, siden mange år med Jan Garbarek Group. Og oven i dette Jazzpar prisen i 2001, Downbeat nomineringer, Christian Braad Thomsens roste dokumentarfilm “Queen of Percussion”, den norske Telenors Kulturpris, og i januar 2008 fulgte endnu et højdepunkt og opfyldelsen af en drøm: Marilyn’s solo cd “Elixir” med Jan Garbarek som gæstesolist udkom på ECM. Herefter var hun artist in residence på Molde Jazz Festival. Hun har bl.a. modtaget 2010 Eurocore JTI Jazz Award samt i 2017 Wilhelm Hansens store hæderspris.
Marilyn har de seneste mange år koncentreret sig om sin egen originale musik og forener i dag komposition med koncerter verden over med sine forskellige grupper. I Marilyn Mazur Group har hun samlet nogle af sine nærmeste musikalske venner. Gruppen har gennem mange år dyrket et tæt og fleksibelt sammenspil i et legende, udforskende og gnistrende univers.
Marilyn Mazur spiller poetisk og mangefarvet groovebaseret musik fuld af energisk og dramatisk spilleglæde. Hun nyder når musikken skifter mellem at være telepatisk følsom og voldsom og kraftfuld, og bag sit slagtøj spinder hun et væveri af smukke klange og mystiske grooves. Det er intens, nærværende og melodisk musik, hvor kommunikationen og øjeblikkets inspiration er afgørende for hvilken retning musikken går.

Dørene åbner en time før showstart.
Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2021, der finder sted fra 1.-24. juli i hele København og omegn. Programmet offentliggøres løbende på www.jazz.dk
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: