Advertisement
Sangpræstationerne er i centrum i dronningedrama om passion, magt og mordMaria Stuarda er en vild, virtuos sangerduel mellem to divaer, der elsker den samme mand. Det er bel canto for fuld udblæsning. Den engelske dronning får ingen ro, før hendes skotske rivals hoved er skilt fra kroppen.
Maria Stuarda er en funklende perle i Donizettis række af operaer om Tudor-perioden i England. Den bygger på Friedrich Schillers Maria Stuart-drama, der blander historiske begivenheder med en fiktiv konfrontation mellem to lige stærke kvindeskikkelser: Den protestantiske dronning Elizabeth I og hendes katolske kusine Maria Stuart, dronning af Skotland.
Kærlighedsforholdet mellem Maria Stuart og jarlen af Leicester er et oplagt emne til en romantisk opera. Der ligger en tragisk ironi i, at det netop er jarlens forbøn for Maria Stuart, der udløser Dronning Elizabeths fatale dødsdom over ærkerivalen.
Det historiske trekantsdrama udspiller sig i en malerisk scenografi med elegante periodekostumer skabt af scenograf og kostumedesigner Julia Hansen til Mariame Cléments iscenesættelse.
Elisabeth Jansson og Gisela Stille fra Den Kongelige Operas solistensemble kan opleves i de to krævende dronningeroller. Med den prisvindende mexicansk-amerikanske tenor Galeano Salas som manden i midten kan det kun blive en sangerfest.
Maria Stuarda synges på italiensk med danske og engelske overtekster.
I samarbejde med Grand Théâtre de Genève.
Anbefalet fra 12 år
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Operaen - Store Scene, Copenhagen , Denmark
Tickets