Advertisement
Rockbandet Mansfield optræder ved Nordlængen d. 6. september 2025 efter at have været på UK-tour i foråret. Med sine iørefaldende sange og rødder i britisk indierock har Mansfield gjort sig bemærket i Danmark såvel som i udlandet. Siden debutalbummet ’Star-Crossed Lovers’ udgivet i 2020 har Mansfield optrådt i Danmark, England og Tyskland, mens 22 sange er blevet spillet på DR’s P4 og P5 samt udenlandske radiostationer. Bandets andet album, ‘For All the Right Reasons’, udkom i 2024, hvor GAFFA kvitterede med 5/6 stjerner og skrev: ”Mansfield kommer stærkt i mål med et album, der både er tilbageskuende, friskt og ikke mindst forrygende udført. Berettigelsen ligger i, at de elegant surfer rundt i forskellige dele af musikhistorien og bruger den som baggrund for deres egne stærke sange og det ambitiøse lydbillede.” Referencerne til bl.a. The Beatles, Oasis og The Stone Roses fornægter sig ikke, og Mansfields musik appellerer bredt ved deres energiske liveshows. Bandet har optrådt med artister såsom Shambolics, All The Young, John Hassell fra The Libertines, Atomic Swing, Hotel Hunger og The Peawees. Som musikmediet Bands of Tomorrow skriver: ”Hvis du vil lytte til smukke musikalske produktioner og ærlige, substansfyldte tekster, skal du lytte til Mansfield.”Koncerten holdes på Nordlængen i Bistrup ved Næstved. Billetter koster 150 kroner og kan bestilles på [email protected].
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Bistrupgade 23, 4700 Næstved, Danmark, Bistrupgade 23, 4700 Næstved, Danmark, Naestved, Denmark
Tickets