Madsen + Poul Krebs | Skovrock 2026, Aalborg

Sat, 29 Aug, 2026 at 08:00 pm UTC+02:00

Skovdalen! | Aalborg

Skr\u00e5en
Publisher/HostSkråen
Madsen + Poul Krebs | Skovrock 2026, Aalborg
Advertisement
Sommeren i Skovdalen slutter med fællessang i lange baner, når vi overlader Skovrock-scenen til Madsen og Poul Krebs den 29. august 2026! 🌳 🤩 🎶

▪Madsen
I største kærlighed til Johnny Madsens musikalske og lyriske univers melder sønnen Rasmus Madsen sig på scenen sammen med nogle af de tungeste musikere i dansk rockmusik – på sin fars vilje, publikums nåde og bandets udelte begejstring!! MADSEN spiller autentisk rock n' roll fra Thyborøn.
“Han lyder sgu da ligesom sin far”. Publikum var ikke i tvivl. I efteråret 2024 blev den vestjyske rockpoet Johnny Madsen æret in absentia med Rockakademiets særlige hæderspris ved en mindeværdig koncert i Amager Bio. I Johnnys fravær modtog hans søn Rasmus prisen, og spillede ved samme lejlighed et par af de allerstørste hits sammen med bl.a. guitaristen Knud Møller, der i tre årtier har været Madsens tro følgesvend.
De familiære stemmebånd fornægtede sig ikke, og deres indslag nød en overvældende positiv modtagelse fra både publikum, medier og kolleger i branchen. I tiden derefter voksede det fælles ønske hos far og søn om, at musikken skulle spille videre, også selvom Johnny ikke længere kunne være med.
”I dagene op til min fars død var jeg ovre på Fanø. Han spurgte, om jeg havde fået styr på tropperne. Ja, svarede jeg. Fik du Knud med? Ja, svarede jeg. Godt, sagde han. Og så sagde han: Det er egentlig vidunderligt at tænke på, at min musik nu skal rejse videre med to af Danmarks næstbedste guitarister”, fortæller Rasmus.
MADSEN er tilbage: Rasmus Madsen, der selv er blandt landets ypperligste guitarister, har samlet et stærkt hold af musikere, der gennem tiden alle har stået på scenen med både Johnny og Rasmus. Nu, efter flere års fravær, vender MADSEN, musikken og sangene tilbage, hvor de hører hjemme, nemlig på landets største scener i selskab med det altid feststemte og dedikerede publikum; og så endda I hænderne på den retmæssige arving flankeret af nogle af de allertungeste kapaciteter på den danske rockscene.
”Jeg har været i tvivl, om det her var en god ide, men det er jeg ikke længere. Vi tager ud på min fars vilje, på jeres nåde og på vores begejstring!! Jeg vil fortsætte der, hvor min far han slap. Jeg vil ud at møde hans publikum, og jeg vil ud at stå på skuldrene af den kultur, som han selv har opbygget”, fortæller Rasmus Madsen med en tydelig kærlig tanke både til sin far og hans gennem mange år trofaste og loyale publikum.
▪Poul Krebs
Det startede som en vild idé – men i 2026 bliver den til virkelighed. Når Poul Krebs fylder 70 år, markerer han det ikke blot med nyt album og et livslangt bagkatalog. Han tager samtidig på en af de mest ambitiøse turnéer i sit karriereliv: 70 koncerter på tværs af hele Danmark.
”2026 blir året hvor vi når rundt i hele det store lille land. Fra de største koncerthuse til de mindste forsamlingshuse der findes derude og også rundt på de store festivaler, som jeg var sikker på at have spillet for sidste gang. Men der tog jeg så heldigvis fejl,” fortæller han.
Turnéen bliver en rejse gennem alle de mange former for fællesskab, der har fulgt Poul Krebs gennem årene. Foråret står i bandets tegn med fuld energi på scenen, sommeren bringer gensynet med festivalerne og de store fællessange, efteråret bliver mere intimt, hvor Poul sammen med sin ankermand Troels Skjærbæk tager rundt til de mindste kroge af landet – og året rundes af med særlige gallakoncerter, hvor venner og musikalske gæster samles om at fejre både fødselsdag og karriere.
Bag kulissen – og på scenen – står det stærke hold af musikere, der har været med til at forme albummet: Oliver Mønster, Troels Skjærbæk, Peter Dombernowsky og Knud Møller. Og når turnéen ruller, bliver det med Peter Dombernowsky og Casper Simonsen på trommer og percussion, Troels Skjærbæk på bas, Palle Hjorth på keyboards og Lars Skjærbæk og Andreas Käehne på guitarer. Tilsammen danner de et band, Poul selv kalder den stærkest tænkelige opstilling – “de mest karakterfulde musikere, der alle har sat dybe spor i mine sange”.
Med andre ord; Det kan kun blive en helt fantastisk aften i Skovdalen den 29. august, når Madsen og Poul Krebs lukker og slukker Skovrock 2026 med et brag! 🎶
_________
🎫 Billetsalget starter mandag den 24. november kl. 10.00
📍 Billetlugen.dk, Salling (Aalborg) og i Skråens Billetsalg (torsdag kl. 15-17)
🌳 Indgangen åbner kl. 18.00
🎶 Koncerten er også en del af Skovrock-pakken 2026.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Skovdalen!, Kong Christians Alle,Aalborg, Denmark

Tickets
Icon
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you:

More Events in Aalborg

Suspekt  | Skovrock 2026, Aalborg
Fri, 28 Aug at 08:00 pm Suspekt | Skovrock 2026, Aalborg

Skråen

Suspekt in Aalborg
Fri, 28 Aug at 08:00 pm Suspekt in Aalborg

Skovdalen

ASKEPOT - The Musical i AKKC
Wed, 02 Sep at 07:30 pm ASKEPOT - The Musical i AKKC

Aalborg Kongres & Kultur Center

Vestbydagen 2026
Thu, 03 Sep at 03:00 pm Vestbydagen 2026

Kastetvej 83, 9000 Aalborg Aalborg, Denmark

PORT OF HELL 2026
Fri, 04 Sep at 04:00 pm PORT OF HELL 2026

Skovdalen, 9000

ASKEPOT - The Musical i AKKC
Sat, 05 Sep at 07:30 pm ASKEPOT - The Musical i AKKC

Aalborg Kongres & Kultur Center

Tri ved Havnen 2026, Aalborg
Sun, 06 Sep at 09:00 am Tri ved Havnen 2026, Aalborg

Aalborg Havn

Loppemarked p\u00e5 Schleppegrellsgade
Sun, 06 Sep at 10:00 am Loppemarked på Schleppegrellsgade

Schleppegrellsgade, Aalborg

Aalborg is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Aalborg Events