Advertisement
EUROPA OG SEKULARISERINGENForedrag v. William Mathorne, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet.
Den moderne politiske historie er tæt forbundet med den sekulariseringsproces, der har sine rødder i Europa. Foredraget giver en introduktion til sekulariseringens historie og de demokratiske værdier, den har frembragt – værdier, der i dag udfordres fra mange sider. På Ansgars tid og i middelalderen var forholdet mellem kirke og fyrstemagt præget af både tæt samarbejde og rivalisering. Først med Reformationen og de efterfølgende religionskrige begynder udviklingen af en selvstændig politisk sfære. Sekularisering betegnede her overførslen af kirkelig ejendom til verdslige myndigheder. Ved at følge denne udvikling kan vi se, at religiøse traditioner selv var med til at legitimere statens eneret til at opretholde den offentlige orden.
Sekulariseringen har formet centrale værdier i det liberale demokrati som tolerance, religions- og tankefrihed. Men de seneste årtier har budt på øget debat om det ’post-sekulære’ samfund og en udfordring af Europas sekulære arv i en globaliseret verden.
Spørgsmålet er, om vi ser en ny sammen vævning af religion og politik – eller en mulighed for at genopdage sekulariseringen som en uafsluttet opgave. Europas historie viser netop, at sekularisering stadig kan danne grundlag for demokratisk og værdimæssig pluralisme.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Kannikegården, Langgaard Salen, Torvet 15, 6760 Ribe, Danmark, Esbjerg, Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.










