Lær dine kunder at kende – lovligt

Thu Oct 28 2021 at 01:30 pm to 04:30 pm

| Copenhagen

NJORD Law Firm (Global)
Publisher/HostNJORD Law Firm (Global)
L\u00e6r dine kunder at kende \u2013 lovligt
Advertisement

About this Event

Tilmelding skal ske senest den 25. oktober 2021.


INDHOLD

Til arrangementet kan du høre om, hvordan du anvender neuromarketingteknikker på din hjemmeside, og hvordan du sørger for at overholde reglerne om cookies og persondata, så du på lovlig vis kan lære dine kunder bedre at kende og bruge informationen til at nå dem med marketingtiltag.


NEUROMARKETING


Neuromarketing er vigtigt for dig og din hjemmeside, fordi dine potentielle kunders første møde med dig og din virksomhed sjældent vil være ansigt til ansigt, men højest sandsynligt på din hjemmeside eller sociale medier. Det er her, de får det første indtryk af din virksomhed, og din evne til at skabe en positiv relation til dine kunder via din hjemmeside er derfor afgørende for din virksomheds succes. Ved at indtænke og implementere neuromarketing på din hjemmeside – både når det kommer til billeder, tekst og video – sikrer du, at dine kunder forstår, hvilken værdi de opnår ved at vælge netop din virksomhed. Dette gør det nemmere for dine kunder at vælge dig fremfor din konkurrent. Læs mere om neuromarketing her.


Christel Lindhardt, Onmondo A/S fortæller om, hvad neuromarketing er, og hvordan du gennem neuromarketing bedre når kunderne.


COOKIES


Cookies og lignende teknologier anvendes på de fleste hjemmesider til at identificere brugerne. De fleste har efterhånden hørt, at der er krav om samtykke, før hjemmesiden må sætte de fleste cookies. Men, der har hersket stor tvivl om, hvordan dette samtykke skulle håndteres og indhentes. I foråret blev kravene til cookies endog skærpet, hvilket mange hjemmesideejere ikke er opmærksomme på.


Anders Wernblad, NJORD Law Firm, forklarer om de skærpede krav, og hvordan du skal udforme dit cookiesamtykke for at overholde reglerne.



PERSONDATA


Jo bedre du kender dine kunder, jo bedre kan du nå dem. Men når du lærer dine kunder at kende, skal du tage højde for reglerne om persondata, og jo bedre du kender dine kunder, jo skrappere bliver kravene – og et samtykke til at sætte en cookie er ikke nok til at opfylde kravene. Brugen af persondata til markedsføring har mange facetter og kræver, at hjemmesideejeren er særligt opmærksom både ved indsamlingen og ved brugen af persondata.


Nis Peter Dall, NJORD Law Firm, gør dig klogere på reglerne om persondata, når du vil bruge oplysninger om dine kunder i din markedsføring.



Efter oplæggene vil der være mulighed for netværk til et (eller to) glas bobler eller hvidvin, som kan nydes med udsigt til Rundetårn og Københavns tage fra NJORD Law Firms lokaler.



OPLÆGSHOLDERE

har arbejdet med salg og markedsføring de sidste 10 år og har hjulpet flere hundrede virksomheder med deres marketingudfordringer. Christel er en powerful og skarp foredragsholder, der stiller sig kritisk overfor, hvordan virksomheder opfører sig på nettet og kommer med konstruktive indgangsvinkler på, hvad der fungerer bedre.

har gennem en årrække opnået særligt kendskab til e-handelsområdet og bistod bl.a. i sin tid Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) i forbindelse med Erhvervsministeriets første udgivelse af en cookie-vejledning. Anders har også stort branchekendskab inden for det teknologiske område, samt indgående forståelse for og stor erfaring med krydsfeltet mellem IT-ret og offentlig ret og har været involveret i nogle af de største og mest komplekse IT-udbud og -projekter i Danmark.

har i næsten 20 år rådgivet omkring persondataret, IT- og internettet, og har en særdeles omfattende erfaring med nationale og internationale databehandlingsforhold, herunder vedrørende compliance, databehandleraftaler, overførsler og sikkerhedsforhold. Nis rådgiver tillige om e-handel, markedsføringsret og immaterielle rettigheder indenfor det digitale område.


Advertisement

Event Venue

Copenhagen

Tickets

USD 0.00

Sharing is Caring: