Lydmors Proustsalon

Mon Feb 07 2022 at 08:00 pm

Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek | Copenhagen

Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek
Publisher/HostDen Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek
Lydmors Proustsalon
Advertisement
Lydmors Proustsalon
Musik, litteratur og samtale med udgangspunkt i Marcel Prousts På sporet af den tabte tid.

Hvor kommer inspirationen fra? Det er det store spørgsmål, man har lyst til at stille mange kunstnere. Pop-artisten og sangskriveren Lydmor er blandt andet inspireret af en af det 20 århundredes helt store litterære klassikere: På Sporet af Den tabte tid. En af litteraturhistoriens milepæle, skrevet af franskmanden Marcel Proust, der i årene 1913-27 udkom med det storværk på 13 bind, som blev et gennembrud for den modernistiske, europæiske roman.
I løbet af denne salon-aften i Dronningesalen vil Lydmor både musikalsk, men også i samtale med en række kunstnere og Proust-kendere udforske rigdommen og inspirationskraften i den franske klassiker. Oplev skuespilleren Tina Gylling Mortensen læse uddrag fra På sporet af den tabte tid, og tale med Lydmor om, det helt særlige greb som skal til for at levendegøre Proust ord.
Blandt gæsterne er bl.a også Neil Ashley Conrad, som har viet en stor del af sin karriere til at skrive og beskæftige sig med Proust.

Jenny Rossander, som står bag kunstnernavnet Lydmor, er sanger, sangskriver, producer og feminist med base i København. De seneste år har Lydmor også komponeret musik til en række forestillinger på blandt andet Det Kongelige Teater og Aalborg Teater.

Tina Gylling Mortensen er medstifter af Mammutteatret og uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1979. Hun er kendt for en lang række roller på Det Kongelige Teater, Betty Nansen Teatret og Østre Gasværk m.fl. samt fra film- og tv-roller.

Neal Ashley Conrad er ph.d. i litteraturvidenskab og mag.art. i nordisk litteratur. Han har haft en alsidig karriere som forfatter og forsker og har blandt andet udgivet bogen Sandhed og intet andet end sandhed: Lille encyklopædi om Marcel Proust & På sporet af den tabte tid. Derudover er han medstifter af Det Danske Proust-Selskab.

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
Billetter:
Standard 150,- Studerende 65,- Diamantklub 75,-
Medlemmer af Student Only! og DM eller MA 40,-
Meld dig ind i Diamantklubben: http://www5.kb.dk/da/dia/klub/
\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
Praktisk info:
Det Kgl. Bibliotek følger nøje med i myndighedernes anbefalinger ang. tiltag mod spredning af COVID-19. Tryk her for at læse mere om, hvad du kan forvente som gæst i Den Sorte Diamant.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: