Advertisement
Velkommen til en anderledes og meditativ koncertoplevelse.En hyldest til mørket. Dét er sanger, lydhealer og vokalterapeut Elvirah Svane gået sammen med præst Lene Skovmark om at skabe. Det dybe, helende, trygge mørke. Det mørke, vi putter os ind i uden frygt.
I naturen er mørket en del af årets cyklus og lige så naturligt, nødvendigt og godt som lyset er det. Mørket er lige så nødvendigt som lys, for at liv kan spire frem til foråret. Mørket inviterer os til at reflektere, mærke efter og sætte tempoet ned. Til at samle næring og forbinde os med os selv. Mørket fortjener at blive værdsat, at blive inviteret ind.
Som optakt til Alle Helgen inviterer vi nu dig ind i det rum, hvor vi i bogstaveligste forstand inviterer mørket indenfor. Lene indleder med at læse et par bibelske tekster og dele en kort refleksion over mørket og Alle Helgen som det keltiske nyt år. Herefter vil vi slukke den sparsomme belysning og give ordet – eller snarere lyden – til mørket.
Elvirah tuner ind på refleksionens, meditationens og nærværets frekvens og giver det med sin stemme et udtryk i form af intuitiv lyd. Undervejs vil du også blive indbudt til at stemme i og på den måde selv byde mørke velkommen i dit liv i den periode vi går i møde.
Koncerten foregår kl 19 i Bethlehemskirken på Åboulevard 8 på Nørrebro.
Det er gratis at deltage, men vi tager gladeligt imod en donation.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Bethlehemskirken Nørrebro, Åboulevard 8, 2200 København N, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark